Da karikaturkrisen brød ud, blev 43% flere med ikke-vestlig baggrund tvangsindlagt

Da Jyllands Postens 12 satire-tegninger af profeten Muhammed d. 30.september 2005 antændte en række voldsomme reaktioner blandt muslimer, udviklede protesterne sig snart fra de hjemlige debatsider til demonstrationer og voldelige aktioner mod danske interesser i Mellemøsten og i resten af verden. Situationen udviklede sig hurtigt til en af nyere tids største kriser for dansk diplomati og eksport.

Samtidig steg antallet af tvangsindlæggelser af borgere med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Det viser nye forskningsresultater fra ROCKWOOL Fonden i samarbejde med forskere fra to universiteter i USA.

En markant stigning i tvangsindlæggelser
Netop i det kvartal i slutningen af 2005, hvor karikaturkrisen var på sit højeste, steg antallet af tvangsindlæggelser af borgere med ikke-vestlig baggrund med hele 43% i forhold til det forventede.

Tallene er små: I gennemsnit bliver 24,2 borgere med ikke-vestlig baggrund tvangsindlagt i psykiatrien hvert kvartal. Men stigningen i forbindelse med karikaturkrisen er markant: I de to kvartaler hen over årsskiftet 2005/2006 skete hhv. 15 og 9 ekstra tvangsindlæggelser blandt denne gruppe borgere. Det er den største stigning i antallet af tvangsindlæggelser blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i hele perioden 1995-2006.

Forskerne har beregnet stigningen ud fra det antal tvangsindlæggelser, man statistisk vil forvente, når man tager højde for ”normale” udsving i antallet tvangsindlæggelser blandt den øvrige befolkning og korrigerer for antallet af nytilkomne borgere med ikke-vestlig baggrund.

Man kan ikke se en tilsvarende stigning i tvangsindlæggelser blandt etniske danskere. Og antallet af frivillige indlæggelser blandt borgere med ikke-vestlig baggrund var også stabilt i perioden.

Flere syge eller bare mere opmærksomhed?
Forskerne ser en klar sammenhæng mellem netop karikaturkrisen og den markante stigning i antallet af tvangsindlæggelser blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Men det er uklart, om stigningen skyldes, at der i vinteren 2005/2006 reelt var flere alvorligt psykisk syge i netop den gruppe, eller om der blot kom et langt større fokus på psykiske problemer blandt borgere med ikke-vestlig baggrund.

”Antallet af tvangsindlæggelser afhænger nemlig ikke alene af mængden af psykisk sygdom i samfundet, men også af, hvordan de psykisk syges adfærd bliver opfattet af andre. Det store fokus på muslimer og muslimers reaktioner under karikaturkrisen kan fx have øget den generelle opmærksomhed på bekymrende adfærd blandt borgere med ikke-vestlig baggrund,” fortæller Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

I perioder med mindre fokus på muslimer, kan borgere med ikke-vestlig baggrund i højere grad have været overladt til sig selv med deres psykiatriske lidelser uden at modtage hjælp i psykiatrien.

”Hvis vi pga. karikaturkrisen blev mere tilbøjelige til at tilkalde politiet i situationer, hvor borgere med ikke-vestlig baggrund udviste bekymrende adfærd, kan det have ført til, at flere psykisk syge blev vurderet af en læge til at være så syge, at det var nødvendigt at tvangsindlægge dem. Altså at der kort sagt var flere personer, som potentielt kunne tvangsindlægges, der kom på borgernes, politiets og lægernes radar,” siger han.

Omvendt er det også muligt, at nogle borgere med ikke-vestlig baggrund har udviklet alvorlig psykisk sygdom på grund af den konflikt, som karikaturkrisen startede.

Fakta om forskningssstudiet
Involuntary Psychiatric Commitments Among Non-Western Immigrants During the Muhammad Cartoon Controversy in Denmark

 Forfattere:

• Tim Bruckner, professsor i sundhed og samfund, UC Irvine
• Parvati Singh, adjunkt i epidemiologi, Ohio State University
• Camilla Hvidtfeldt, seniorforsker, ROCKWOOL Fonden
• Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden
• Forskningen er publiceret i Journal of Immigrant and Minority Health

 

Fakta om tvangsindlæggelse i psykiatrien
I Danmark anvendes tvangsindlæggelse i psykiatrien kun, når en læge vurderer, at det strengt nødvendigt, og det sker efter reglerne i psykiatrilovens §5:

Tvangsindlæggelse må kun finde sted, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1. udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet (helbredsindikation/gule papirer) eller
2. den pågældende udviser en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (fareindikation/ røde papirer).
   
   

Det er lægens pligt først at søge at opnå patientens samtykke til frivillig indlæggelse.

Lægen er lige så forpligtet til at tvangsindlægge en person, der opfylder kriterierne herfor, som til at undgå tvangsindlæggelse af en person, der ikke opfylder kriterierne.   (kilde Sundhed.dk samt Psykiatriloven.)