Personlige historier ændrer syn på diskrimination
26.9.2025 07:07:03 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Hvordan får man majoriteten til at erkende den diskrimination, som minoriteter oplever? Det spørgsmål er undersøgt i et nyt studie. Resultatet viser, at både kolde fakta og varme fortællinger kan flytte holdninger – men på forskellige måder.

Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man skaber opmærksomhed om diskrimination. Det har de gjort ved at teste fire typer information: resultatet fra en eksperimentel undersøgelse af diskrimination, en personlig historie om afvisning på grund af etnisk baggrund, en spørgeskemaundersøgelse om oplevet diskrimination og anekdoter om hverdagsracisme.
Resultatet er tydeligt: De to mest konkrete former – den personlige historie og resultatet fra eksperimentet – har størst effekt på majoritetens opfattelse af diskrimination.
“Det er slående, at en enkelt personlig historie kan ændre både opfattelser og adfærd. Vores studie viser, at følelser spiller en afgørende rolle i den sammenhæng, siger Peter Thisted Dinesen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Virker ikke kun på venstreorienterede
I en opfølgende undersøgelse har forskerne målt, om den personligt historie og resultatet fra eksperimentet også fører til konkret støtte til minoriteter, der oplever diskrimination. Her viser den personlige historie sig som den mest effektive: Deltagerne bliver mere positive over for antidiskriminerende politik og donerer flere penge til en NGO, der arbejder for etniske minoriteters rettigheder.
“Historien om Jamil, der blev afvist i SuperBrugsen, rammer folk. Mange beskriver, hvordan de bliver triste eller vrede. Det er den slags affektive reaktioner, der kan flytte noget,” fortæller Clara Vandeweerdt, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Studiet viser også, at effekten af både eksperimentet og personlige historier ikke afhænger af politisk ideologi. Både højre- og venstreorienterede deltagere ændrer opfattelse, når de bliver præsenteret for tydelig diskrimination.
“Det er faktisk opmuntrende. Det tyder på, at vi kan skabe fælles forståelse af diskrimination med den rette formidling,” fremhæver Kim Mannemar Sønderskov, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og medforfatter til studiet.
Fra forskning til folkelig debat
Forskerne har også testet, om effekten svækkes, når informationen bliver ledsaget af identitetspolitisk retorik – begreber som “strukturel racisme”. Men det havde ingen negativ effekt.
“Det viser, at substansen i budskabet er vigtigere end retorikken omkring det,” siger Peter Thisted Dinesen.
Studiet peger på, at både eksperimentelle data og personlige fortællinger har en plads i den offentlige debat – men at de virker på forskellige måder. De hårde data opfattes som troværdig information, mens historier skaber empati.
“Hvis vi vil bygge bro mellem majoritet og minoritet, skal vi både tale til hovedet og hjertet,” afslutter Clara Vandeweerdt.
Studiet, der hedder ”Perceptions of Ethnic Minority Discrimination: Statistics and Stories Move Majorities”, er publiceret i British Journal of Political Science og er forfattet af Peter Thisted Dinesen og Clara Vandeweerdt, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, sammen med Kim Mannemar Sønderskov, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:93565329skha@adm.ku.dkPeter Thisted DinesenProfessorInstitut for Statskundskab
Tlf:+45 30 24 00 60ptd@ifs.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om universets røde prikker14.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden James Webb-teleskopet gik i luften, har røde prikker på billederne forundret videnskabsfolk verden over. Nu kan forskere fra Københavns Universitet forklare de gådefulde prikker, som gemmer på de voldsomste kræfter i universet skjult i en puppe af gas. Opdagelsen er udgivet i Nature i dag (onsdag d. 14/1.)
Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum