Personlige historier ændrer syn på diskrimination

Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man skaber opmærksomhed om diskrimination. Det har de gjort ved at teste fire typer information: resultatet fra en eksperimentel undersøgelse af diskrimination, en personlig historie om afvisning på grund af etnisk baggrund, en spørgeskemaundersøgelse om oplevet diskrimination og anekdoter om hverdagsracisme.

Resultatet er tydeligt: De to mest konkrete former – den personlige historie og resultatet fra eksperimentet – har størst effekt på majoritetens opfattelse af diskrimination.

“Det er slående, at en enkelt personlig historie kan ændre både opfattelser og adfærd. Vores studie viser, at følelser spiller en afgørende rolle i den sammenhæng, siger Peter Thisted Dinesen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Virker ikke kun på venstreorienterede

I en opfølgende undersøgelse har forskerne målt, om den personligt historie og resultatet fra eksperimentet også fører til konkret støtte til minoriteter, der oplever diskrimination. Her viser den personlige historie sig som den mest effektive: Deltagerne bliver mere positive over for antidiskriminerende politik og donerer flere penge til en NGO, der arbejder for etniske minoriteters rettigheder.

“Historien om Jamil, der blev afvist i SuperBrugsen, rammer folk. Mange beskriver, hvordan de bliver triste eller vrede. Det er den slags affektive reaktioner, der kan flytte noget,” fortæller Clara Vandeweerdt, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Studiet viser også, at effekten af både eksperimentet og personlige historier ikke afhænger af politisk ideologi. Både højre- og venstreorienterede deltagere ændrer opfattelse, når de bliver præsenteret for tydelig diskrimination.

“Det er faktisk opmuntrende. Det tyder på, at vi kan skabe fælles forståelse af diskrimination med den rette formidling,” fremhæver Kim Mannemar Sønderskov, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og medforfatter til studiet.

Fra forskning til folkelig debat

Forskerne har også testet, om effekten svækkes, når informationen bliver ledsaget af identitetspolitisk retorik – begreber som “strukturel racisme”. Men det havde ingen negativ effekt.

“Det viser, at substansen i budskabet er vigtigere end retorikken omkring det,” siger Peter Thisted Dinesen.

Studiet peger på, at både eksperimentelle data og personlige fortællinger har en plads i den offentlige debat – men at de virker på forskellige måder. De hårde data opfattes som troværdig information, mens historier skaber empati.

“Hvis vi vil bygge bro mellem majoritet og minoritet, skal vi både tale til hovedet og hjertet,” afslutter Clara Vandeweerdt.

Studiet, der hedder ”Perceptions of Ethnic Minority Discrimination: Statistics and Stories Move Majorities”, er publiceret i British Journal of Political Science og er forfattet af Peter Thisted Dinesen og Clara Vandeweerdt, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, sammen med Kim Mannemar Sønderskov, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Læs studiet her.