Kræftpatienter får færre komplikationer med hjælp fra kunstig intelligens
Patienter, der har gennemgået en operation for tarmkræft, får færre alvorlige komplikationer og færre genindlæggelser, når et AI-værktøj støtter beslutninger om behandlingen, viser ny forskning. Værktøjet kan potentielt spare sundhedsvæsenet mange penge.
Genindlæggelser efter en operation er krævende for patienten og dyrt for samfundet. Nu viser et nyt studie, at kunstig intelligens (AI) kan bidrage til bedre behandlingsforløb for tarmkræftpatienter – både før og efter operation. Og det kan i sidste ende betyde lavere udgifter til behandling.
Et forskerhold på Kirurgisk Forskningsenhed, Sjællands Universitetshospital, og Københavns Universitet har netop fået dets studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine. Studiet viser, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at understøtte behandlingen af patienter, der er opereret for tarmkræft.
Den kunstige intelligens kan for eksempel hjælpe med at tilrettelægge patientens træning før operationen, ligesom den kan sparre om efterfølgende behandlinger og behov for hjemmebesøg efter operationen.
Og resultaterne er positive:
- Studiet viste, at 32-36 % færre patienter fik en komplikation, efter de blev opereret for tarmkræft, når AI-værktøj blev brugt til behandlingsstøtte.
- Antallet af genindlæggelser faldt samtidig med 35 %.
- Resultaterne peger på, at reduktionen er størst blandt de mest syge patienter
- Komplikationer efter operationer udgør ofte et stort problem for patienter, der opereres for tarmkræft. Vi er derfor virkelig glade for at se, hvordan AI-værktøjet har mindsket både antallet af komplicerede forløb og antallet af genindlæggelser – og især fordi tendensen viser, at det er de mest skrøbelige patienter, der klarer sig bedre, siger Ismail Gögenur, som er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital.
Kan frisætte 18.000 kr. pr. patient
- Studiet viser, hvordan vi med danske data og digitale værktøjer kan forbedre behandlingen og gøre den mere personlig, og det kan bruges til andre typer kræftoperationer i fremtiden. Det er et vigtigt fokus – ikke mindst da det som her er kombineret med kliniske forsøg og dermed når de patienter, der har det største behov, siger Ismail Gögenur.
Resultaterne bekræfter tidligere fund, og forskerteamet vil fremover se ind i, hvordan AI som beslutningsstøtte kan skræddersy behandlingen inden for andre kræftområder, for eksempel lunge-, nyre-, blære- og æggestokkræft.
Ud over at komme patienterne til gavn viser forskningsprojektet endnu en lovende tendens. Det nye værktøj ser nemlig også ud til at kunne spare samfundet penge.
- Vi ser faktisk, at brug af AI-værktøjet til at tilrettelægge behandlingen er forbundet med et mindre behov for sundhedsydelser, som kan frisætte cirka 18.000 kroner per patient for sundhedsvæsenet, siger Ismail Gögenur.
På Sjællands Universitetshospital er studiet et vigtigt led i hospitalets fokus på at skabe mere lighed i sundhed for borgerne. Det handler netop om at kombinere forskning og innovation på de områder, der kommer flest til gavn.
Fakta om studiet
- Forskerne har udviklet et AI-værktøj, der kan forudsige overlevelsen inden for et år for patienter, der har været gennem en tarmkræftoperation.
- Værktøjet bygger på data fra danske sundhedsregistre og er testet på 1.000 patienter fra Sjællands Universitetshospital.
- Patienterne blev delt op i grupper efter risiko og fik skræddersyede forløb med fokus på fx fysisk træning og ernæring – inspireret af erfaringer fra det internationale PREHAB-projekt.
- Forskningen er et samarbejde mellem Kirurgisk Forskningsenhed på Sjællands Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
- Resultaterne fra forskningen er netop udgivet i Nature Medicine: Clinical implementation of an AI-based prediction model for decision support for patients undergoing colorectal cancer surgery | Nature Medicine
Nøgleord
Kontakter
Ledende overlæge og klinisk professor Ismail Gögenur
Sjællands Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin. E-mail: igo@regionsjaelland.dk, tlf: 26 33 64 26
Kommunikationsrådgiver Lise Nørgaard, Presse & Kommunikation Sjællands Universitetshospital. E-mail: linorg@regionsjaelland.dk, tlf: 23 62 28 06
Kommunikationsrådgiver William Brøns Petersen, KU Kommunikation. E-mail: william.petersen@adm.ku.dk, tlf: 93 56 55 80
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere speciallæger tættere på folk i Region Sjælland5.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre nye specialister indenfor hudlægehjælp, psykiatri og ørelægehjælp er på vej til Region Sjælland. Derudover får regionen nu også sin første privat praktiserende plastikkirurg.
Region Sjælland udbygger den regionale bus- og banebetjening4.11.2025 17:48:22 CET | Pressemeddelelse
Flere afgange, kortere rejsetid og bedre forbindelser til uddannelse og arbejde bliver virkelighed for borgerne i Region Sjælland. Regionsrådet har netop vedtaget trafikplanen for 2026, som fastholder den nuværende bus- og togtrafik og samtidig tilføjer en række forbedringer – på trods af stigende udgifter. Det er den sidste plan fra Region Sjælland, inden regionen bliver til Region Østdanmark i 2027.
Region Sjælland er klar med økonomisk gulerod til praktiserende læger4.11.2025 17:32:06 CET | Pressemeddelelse
Nye praktiserende læger tilbydes fremover op til over en million kroner i ryggen for at åbne ny klinik i regionen. Også nuværende læger får en økonomisk gulerod.
Første spadestik til Region Østdanmark4.11.2025 15:06:21 CET | Pressemeddelelse
Formanden for Regionsrådet i Region Sjælland har taget første spadestik til udvidelsen af Regionsrådssalen i Sorø for at gøre plads til alle medlemmerne af Regionsrådet i Region Østdanmark.
Ny vicedirektør til Holbæk Sygehus3.11.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Isager Rabøl bliver ny vicedirektør med lægefaglig baggrund på Holbæk Sygehus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
