I skoven var der stort gilde
25.9.2025 15:30:33 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
”Rockerfedt,” kaldte Morten D.D. nyt naturområde, da det for nylig blev indviet. ”Det bliver fantastisk med mange forskellige dyr,” lød det fra en af de besøgende.

Sparekassen Kronjylland er ikke bare lykkedes med lave en plan for med cirka 435.000 nyplantede træer at binde CO2 og etablere et spændende naturområde øst for Givskud mellem Bjerlev og Tremhuse: Bjerlev Krone. Sparekassen, der har rødder i Randers og afdelinger i hele landet, er også lykkedes med at holde en stor naturfest i anledning af det nye naturområde. Indvielsen foregik med foodtrucks, bålstemning, prominente gæster og masser af aktiviteter for områdets naboer og øvrige gæster.
”Vi ville ikke bare stå og klippe en snor. Men holde en rigtig naturfest, hvor alle blev inviteret til at deltage. Det var der heldigvis rigtig mange, der valgte at gøre”, lyder det tilfreds fra Allan Hjæresen, der er områdedirektør i Sparekassen Kronjylland. Han anslår, at cirka 250 gæster fandt vej til indvielsen af det 190 hektar nye naturområde, Bjerlev Krone.
"Rockerfedt naturprojekt"
Dagen bød blandt andet på besøg af biolog Morten D.D. Hansen, som efter et spændende oplæg om diodiversitet og områdets samspil med den omkringliggende natur begejstret udtalte:
”Hvis den her natur skal have en chance, er det vigtigt, at den har mulighed for at sprede sig ud i omgivelserne, men også, at man mindsker agerlandets påvirkning. Det er det, der kommer til at ske her, og det er bare rockerfedt.”
Morten D.D. var langt fra den eneste, der var begejstret over det, han oplevede på denne solskinsøndag langt ude på landet ved Bjerlev Hede. Susanne Grøngaard besøgte det nye stykke natur sammen med sin familie:
”Jeg bor i området og går i forvejen ture herude hver dag. Jeg glæder mig til, at vi med det nye naturområde forhåbentlig får mange flere forskellige dyr herude. Jeg elsker den natur, her er”, lød det fra Susanne Grøngaard.
Ansigtsmaling og løgfrø-bænk
Også Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen, lagde vejen forbi. Det gjorde også adm. direktør fra Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt og adm. direktør fra Dalgas, Torben Friis Lange. Dalgas står som anlægsvirksomhed for den praktiske planlægning af det storstilede naturprojekt. De tre herrer fortalte om tankerne bag området og planerne med det.
De yngste gæster lagde nok mest mærke til, at Jeppe og Marie, som er kendt fra tv-programmet Lille Nørd, gik på scenen. Derudover havde børnene travlt med at blive malet i ansigtet, lave insekthoteller og besøge den helt nye løgfrø-bænk i træ, som blev færdiggjort på dagen af savkunstner Peter Hausgaard Gregersen.
Den nye bænk, som nu tilbyder et lille hvil til alle, der lægger vejen forbi Bjerlev Krone, er prydet af træudsnit af både løgfrø og perlemorsommerfugl. Begge, nogle af de dyrearter, som Bjerlev Krone særligt har som mål at skabe gode forhold for og tiltrække.
”Vi er meget taknemmelige for den store interesse, der var for det nye naturområde. Nu håber vi, at rigtig mange også fremover vil tage ud og bruge stedet som udflugtsmål og nyde al den natur, der allerede er her – og den, som er på vej”, lyder opfordringen fra Allan Hjæresen fra Sparekassen Kronjylland.
På det nye område er der blandt andet blevet plantet 435.000 nye træer, som de kommende år vil vokse op og blive til skov. Derudover består Bjerlev Krone af søer, vandhuller og lysåbne arealer.
Nøgleord
Kontakter
Maja Golles
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 89122570
mgo@sparkron.dk
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland har fundet lokaler i Aars19.5.2026 08:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende kontorfællesskab bliver omdannet til moderne sparekasse
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum