Globenewswire

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Share

SELSKABSMEDDELELSE NR. 8/2025 – Årsrapport 2024/25

SELSKABSMEDDELELSE NR. 8/2025 – Årsrapport 2024/25

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S

CVR-nr. 83 93 34 10 

Brøndby, den 25. september 2025

SELSKABSMEDDELELSE NR. 8/2025 

Årsrapport 2024/25

Brøndby IF realiserede i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 et resultat før skat på -131 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med det seneste resultatinterval, der blev meldt ud i en pressemeddelelse den 27. juni 2025. Her lød den opdaterede forventning på et resultat før skat i niveauet -140 mio. kr. til -120 mio. kr. Selskabets oprindelige resultatforventning for regnskabsåret 2024/25, udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 03/2024, var et resultat i niveauet -100 mio. kr. til -60 mio. kr.

Bestyrelsen konstaterer, at selskabets resultat i 2024/25 på -131 mio. kr. endte lavere end oprindeligt forventet. Bestyrelsen vurderer selskabets resultat som utilfredsstillende, men konstaterer at Brøndby IF i 2024/25 har gennemført væsentlige investeringer i både sportslig udvikling, kommerciel professionalisering og organisatorisk robusthed. Investeringerne underbygger Brøndby IF’s strategiske retning om, at klubben hvert år skal spille med om titler og deltage i europæisk ligaspil.

Brøndby IF har i regnskabsåret 2024/25 præsteret de højeste partnerindtægter i klubbens historie, oplevet rekordsalg af merchandise samt enorm tilskueropbakning resulterende i udsolgte sæsonkort og billetabonnementer.

Forventningerne til årets resultat for regnskabsåret 2025/26 er baseret på Brøndby IF’s præstationer i de turneringer, selskabet deltager i, samt aktivitet på transfermarkedet. På den baggrund forventer Brøndby IF, at resultatet før skat for regnskabsåret 2025/26 vil ligge i niveauet -40 mio. kr. til 20 mio. kr. 

Brøndby IF

Bestyrelsen

Information

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationsdirektør Søren Hanghøj på 2545 6868.

Attachments


Documents

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye