Digitaliseringsminister på besøg
16.6.2025 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen og regionsrådsmedlem Stine Damborg lagde 16. juni vejen forbi Regionshospitalet Horsens.

Digitaliseringsministeren og regionsrådspolitikeren kom for at høre om vores brug af kunstig intelligens i forskellige innovations- og forskningsprojekter.
Kunstig intelligens kan bl.a. understøtte hurtig og præcis diagnostik, levere målrettet behandling for den enkelte patient og hjælpe med at forebygge en lang række sygdomme. Men det kræver et skarpt fokus på at udvikle og bruge teknologien hensigtsmæssigt for både borgere, medarbejdere og samfund. Derfor skal AI-løsningerne bl.a. være baseret på evidens, så vi får den ønskede effekt.
Dagens emner var bl.a.:
- CAAIR, som er et af Region Midtjyllands fem strategiske forskningsprogrammer, som indeholder adskillige datadrevne løsninger med sigte på at komme patienter og ansatte i sundhedsvæsenet til gavn.
- Den AI-baserede SOFUS-løsning, der hjælper læger og sygeplejersker med tidlig opsporing af patienter med organsvigt og blodforgiftning.
- Forskningsprojektet TVÆRSPOR, der med sine datakilder på tværs af sektorer danner et rigtigt godt grundlag for udvikling og evaluering af AI-løsninger i sundhedsvæsenet. Samt understøttelse af den nye sundhedsreform.
Vi siger mange tak til ministeren for besøget og interessen i at høre om vores arbejde med kunstig intelligens – og til Forskningsenheden for flotte præsentationer af AI-projekterne ved Marianne Johansson Jørgensen og Ulrick Skipper Espelund.
Også tak til Michal Frumer og Mette Ringtved.
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er klar til at lave endnu flere børn – og søskende2.2.2026 16:07:52 CET | Pressemeddelelse
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er blevet udvidet og ombygget, så klinikken nu kan hjælpe endnu flere med at blive gravide med både første og andet barn. De nye rammer blev officielt indviet den 2. februar.
Medicinsk Afsnit i Horsens vinder praktikpris30.1.2026 10:09:54 CET | Pressemeddelelse
Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er årets vinder af de sygeplejestuderendes pris for bedste praktiksted i Region Midtjylland.
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
Ny cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler28.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anne-Mette Bay Bjørn ansættes i stillingen som cheflæge for Kvindesygdomme og Fødsler pr. 1. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum