Vejdirektoratet

Trafikken i Horsens bliver påvirket af bronedrivning på E45 ved Horsens N i weekenden

Del

Fra lørdag morgen påvirkes trafikken af den bronedrivning ved Horsens N <55> på E45 Østjyske Motorvej, som skal foregå fra klokken 17:00 lørdag den 27. september og frem til søndag morgen.

I weekenden den 27.+28. september bliver den gamle bro over E45 ved Horsens N <55> revet ned.
I weekenden den 27.+28. september bliver den gamle bro over E45 ved Horsens N <55> revet ned. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet

I weekenden lørdag den 27. og søndag den 28. september river Vejdirektoratets entreprenør den gamle bro på Østbirkvej over E45 ved Horsens N <55> ned. Det sker som led i udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor fra Vejle til Skanderborg.

Arbejdet vil medføre trafikale gener for trafikanter i et større område. Og generne starter allerede lørdag morgen klokken 10, hvor tilkørsler samt broen over E45 ved Horsens N <55> spærres.

Trafikanter i området anbefales derfor at benytte andre veje til og fra motorvejen.  

Ringvejs-kryds i Horsens bliver presset

De største gener ventes at starte klokken 17:00, hvor motorvejen spærres fra Horsens V <56a> til Ejer Bavnehøj <54> i nordgående retning og fra Skanderborg S <53> til Horsens V <56a> i sydgående retning. Trafikanter bliver herefter omdirigeret til andre veje.

Her vil der være et særligt øget tafikalt pres i krydset Silkeborgvej rute 52 - Skanderborgvej rute 170/Schüttesvej rute 52 ved ringvejen i det nordvestlige Horsens. Særligt i retningen fra vest på Silkeborgvej mod nord på Skanderborgvej.

Presset skyldes, at trafikanterne på E45 i nordgående retning bliver ledt af motorvejen ved Horsens V <56a> med omkørsel via netop det lysregulerede kryds.

Kan man undgå at køre via ringvejskrydset ved Silkeborgvej og Skanderborgvej i timerne fra klokken 17-20, vil man gøre sig selv en tjeneste. Vejdirektoratet forventer at det største pres aftager efter nogle timer.

Omkørsler for trafikanter på motorvejen

Trafikanter i nordgående retning på E45 Østjyske Motorvej ledes af motorvejen ved Horsens V <56a>, hvor der er omkørsel frem til Ejer Bavnehøj <54> via Skanderborgvej/Horsensvej rute 170 og Tebstrup.

Trafikanter i sydgående retning ledes af allerede ved Skanderborg S <53>, hvor de bliver ledt via Yding, Østbirk og Nim til rute 52 og videre til Horsens V <56a>, hvor de kan fortsætte sydover ad E45 Østjyske Motorvej.

Det forventes at motorvejen åbner for trafik igen klokken 09:00 søndag den. 28. september, mens broen og til- og frakørslerne ved Horsens N <55> åbner senest en time senere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Omkørselsruter for trafikanter på E45 under bronedrivningen i weekenden den 27.+28. september.
Omkørselsruter for trafikanter på E45 under bronedrivningen i weekenden den 27.+28. september.
Kort: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye