DTD Concerts

Blaue Blume rykker op i næste liga som liveband

Del

Med gruppens tredje album 'Regnvåde sale', der udkom i januar 2025, trådte Blaue Blume ind i en ny fase som band. Selvom gruppen havde sunget på dansk før, gik Blaue Blume hele planken ud og omfavnede modersmålet fuldkomment på dette album.
Det resulterede i et kunstnerisk udtryk, som var mere umiddelbart og nærværende end den sirligt konstruerede dreampop, der kendetegner 'Syzygy' (2015) og 'Bell of Wool' (2019).


Det 'nye' Blaue Blume er gået rent ind hos danskerne.
Samtlige koncerter på den kommende turné for 'Regnvåde sale' har været udsolgt et halvt år i forvejen.


Et album, der blev mødt med en buket af tornefri kritikerroser, heriblandt 5-stjernede anmeldelser i GAFFA og Soundvenue samt 6/6 i Jyllands-Posten.
'Regnvåde sale' gik desuden ind som #4 på den danske top40 hitliste og #14 på Spotify Weekly Top Albums. Ligesom singlerne 'Det er din kærlighed', 'Følsom dreng' og 'Smilet kommer nemt' har været i fast rotation på P3 og P6.

Dette vedvarende momentum har muliggjort, at bandet nu rykker op i næste liga som livenavn med offentliggørelsen af to koncerter i Royal Arena (27. november 2026) og Aarhus Congress Center (28. november 2026).
To koncerter, der for alvor vil cementere Blaue Blumes status som et stort og samlende dansk orkester og demonstrere ”de virkelig voldsomme kræfter, bandet råder over”, som det lød i Soundvenues 5-stjernede anmeldelse af koncerten på Syd for Solen i august 2025.

Blaue Blume udtaler:
»Det er helt vildt at mærke den modtagelse 'Regnvåde sale' har fået og det har givet os mulighed for at spille to store koncerter i 2026. De to største i vores karriere.

Vi elsker at spille på de danske spillesteder med den intime stemning, men vi ser også noget vildt spændende ved at tage vores musik ud på landets største indendørsscene og folde et kæmpe show ud.«


Blaue Blume LIVE 2026
Royal Arena, København, fredag 27. november 2026
Aarhus Congress Center, lørdag 28. november 2026

Billetsalget går i gang tirsdag 30. september kl.10.00 via bandets website: blaueblume.band

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye