DTD Concerts

ET AF DANMARKS BEDSTE LIVEBANDS KLAR MED KARRIERENS STØRSTE KONCERTER TIL DATO

Del

Singleaktuelle Zar Paulo, der igen har ramt P3’s Uundgåelige, vender i foråret 2026 tilbage til indendørsscenerne med deres hidtil største koncerter i Aarhus Congress Center og KB Hallen i København.

Foto: Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

Når Zar Paulo går på scenen, er der altid garanti for fællessang og sveddryppende energi, for det er helt umuligt at undgå at blive revet med. Det er nemlig især live, at det aarhusianske band har opbygget deres ry med energiske optrædener på blandt andet NorthSide og Tinderbox – og senest i sidste uge under Ringgadebroen i Aarhus i forbindelse med gruppens fuldstændigt fyldte gratis release-koncert for singlen ”We Are One”.

De fem musikere – Emil Vammen, Johan Horsmans, Martin Kleberg, Tobias Schou og Anton Breinbjerg – har på kort tid sat et markant aftryk på den danske musikscene. Med debutalbummet Elendig Software fra 2023 og hits som “Tiger”, “Ik Gå Så Langt” og “Klap for Fædrelandet”, har Zar Paulo skabt en lyd, der forener fængende pophooks med et kompromisløst rockudtryk.

Zar Paulo har udviklet sig til et band, der tør tænke stort – uden at miste nærværet og intensiteten, og derfor er scenen også sat til to aftener med fuld knald, når de til foråret 2026 inviterer til to af deres hidtil største egne koncerter.

Zar Paulo 2026
10. april – Aarhus Congress Center
17. april – K.B. Hallen, København

Billetsalget starter torsdag den 11. september kl. 10 via billetlugen.dk (K.B. Hallen) og unitedtickets.dk (Aarhus Congress Center).

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Fra UHØRT til Royal Arena: Pater spiller med Kaizers Orchestra29.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Kaizers Orchestra næste lørdag indtager Royal Arena i København, bliver det ikke kun en aften med nordmændenes karakteristiske energibombardement. I samarbejde med UHØRT Festival har bandet og koncertarrangøren DTD Concerts inviteret det danske stjerneskud Pater til at åbne aftenen foran tusindvis af publikummer. Samarbejdet med UHØRT giver et nyt, spirende danske band muligheden for at opleve, hvordan det er at stå på en af Danmarks største scener, side om side med et af Nordens største bands. Efter en udvælgelsesproces blandt flere talenter, som spillede under dette års UHØRT Festival, er valget faldet på Pater, der har imponeret med deres kompromisløse tekster og intense liveudtryk. “Vi husker selv, hvor meget det betød at få lov til at spille som support i starten af vores karriere. Det gav os en tro på, at vi kunne stå på de store scener. Derfor er vi glade for nu at kunne give stafetten videre til et nyt dansk navn,” siger Janove Ottesen, forsanger i Kaizers Orchestra. Paters

Sidste chance for at opleve populært band: Kalaset annoncerer ekstrakoncert den 20. november18.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kalaset har ramt 2025 med fuld kraft. Lige fra albumudgivelse til veloverstået Grøn Koncert-turné har der været fart over feltet, og senest har gruppen kunne melde deres største headliner-show til dato udsolgt. Nu bliver året en tak mere mindeværdig, da gruppen i dag kan glæde fans ved at løfte sløret for en ekstrakoncert i Falkonersalen den 20. november.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye