Ny pulje skal skabe plejehjemspladser til socialt udsatte ældre
25.9.2025 06:00:00 CEST | Ældreministeriet | Pressemeddelelse
En voksende gruppe af ældre befinder sig på kanten af samfundet. Ny pulje skal bidrage til at oprette særlige plejehjemspladser, hvor der kan tages højde for udsatte ældres særlige behov.

Stadig flere ældre er i dag socialt udsatte og lever med komplekse psykiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Erfaringer viser samtidig, at de eksisterende plejehjemstilbud kan have svært ved at imødekomme behovene hos sociale udsatte ældre.
På den baggrund får kommuner og private aktører nu mulighed for at ansøge om midler fra ny pulje til etablering af særlige plejehjemspladser, hvor der kan tages højde for målgruppens behov for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats på tværs af social- og sundhedsområdet.
Det er Social- og Boligstyrelsen, som administrerer den nye pulje på samlet 20,5 millioner kroner. Puljen er en del af ’Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028’ og regeringens værdighedsreform, som skal løfte indsatsen for de allermest udsatte borgere i Danmark.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
– Virkeligheden er, at en voksende gruppe af ældre danskere lever på kanten af samfundet med hjemløshed, psykisk sygdom eller et mangeårigt misbrug. For disse mennesker er et almindeligt plejehjemstilbud sjældent nok. Med særlige pladser på plejehjem får de et sted, hvor der er faglighed og forståelse for deres livssituation.
– I løbet af godt 10 år, er antallet af hjemløse ældre over 60 år fordoblet. Det bekymrer mig. Et velfærdssamfund som vores skal måles på, hvordan vi behandler vores mest udsatte borgere. Derfor er det afgørende, at vi giver de mest udsatte ældre et trygt og værdigt liv. Jeg er derfor glad for, at vi nu gør det muligt at skabe bedre rammer for socialt udsatte på plejehjem.
Fakta om puljen
- Ansøgningspulje til oprettelse af særlige plejehjemspladser udgør i alt 20,5 mio. kr.
- Midlerne kan søges af kommuner og private aktører, herunder selvejende institutioner. Der er her mulighed for at flere forskellige aktører kan søge om midler i samarbejde.
- Midlerne skal bruges til at oprette særlige plejehjemspladser, hvor der kan tages hensyn til socialt udsatte ældres komplekse problemstillinger og behov for somatisk pleje og omsorg.
- Ansøgningsfrist er d. 31. oktober kl. 23.59.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Links
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Presseinvitation: Ministeroverdragelse i Ældreministeriet3.2.2026 09:30:04 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 3. februar kl. 14 vil der blive afholdt ministeroverdragelse i Ældreministeriet.
Stor interesse for at komme med i ny alliance30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører ønsker at engagere sig i arbejdet for et aldersvenligt samfund. Mere end 60 aktører har nu tilsluttet sig Alliancen for et aldersvenligt Danmark. Ældreministeren opfordrer til, at endnu flere slutter sig til alliancen.
Rejsehold skal understøtte tryghed og forståelse i ældreplejen for LGBT+-personer29.1.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer ny indsats, der skal bidrage til, at ældre LGBT+-personer bliver mødt med forståelse og accept i ældreplejen.
Ni projekter skal hjælpe udsatte ældre28.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni kommuner har fået penge til at iværksætte projekter, der skal forbedre livet for udsatte ældre.
Pulje genåbnet: 10 mio. kr. til styrket indsats mod omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen28.1.2026 11:07:16 CET | Pressemeddelelse
Kommuner og private leverandører på ældreområdet kan nu igen søge midler til et læringsforløb med demensrejseholdet. Forløbet skal styrke indsatsen mod forråelse og omsorgstræthed i ældreplejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum