100-års fødselar: Unik, usynlig og uundværlig

For 100 år siden sad nogle ingeniører i Gothersgade og fik en god ide: de fandt på at udnytte overskudsvarmen fra elproduktionen i elværket i Gothersgade til at opvarme de nærmeste ejendomme. Det var første skridt til den fjernvarme, som vi kender i dag, nemlig et af verdens mest veludbyggede og effektive fjernvarmesystemer. 

3.000 km rør sikrer varme i København 

Varme i radiatoren har været en selvfølge for københavnere i nu 100 år - og det er ret unikt. København er nemlig blandt de storbyer i verden med det største kollektive fjernvarmenet, hvor hele 99 procent af byen er tilsluttet. Varmen i stuerne sikres af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, som har ansvar for de knapt 3.000 kilometer fjernvarmerør under København. Det svarer til hele vejen til Lissabon i Portugal.   

“Varmen binder byen sammen, og netop det er ret særligt. Med fjernvarmen er man sluppet for at slæbe koks og petroleum op til 5. sal, man kan blot dreje på termostaten og få varmen. København har i dag én af de mest energieffektive og forsyningssikre varmeløsninger til borgerne sammenlignet med andre storbyer,” siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR.  

Fjernvarmen i København er i dag 85 procent CO2-neutral, og HOFOR arbejder på, at den bliver 100 procent så tidligt i 2030’erne som muligt.   

Når man laver varmen klogt 

Når du en kold dag skruer op for varmen, så er det den nyeste teknologi, der ligger bag, så man udnytter energien bedst muligt, og varmen ikke bliver for dyr. HOFOR har de seneste år udskiftet kul med ny effektiv biomassekraftvarme, og i øjeblikket er HOFOR i fuld gang med at indarbejde varmepumper i varmeforsyningen.

Det er nødvendigt hele tiden at få gode ideer, og ligesom for 100 år siden arbejder HOFOR på at bruge energien klogest muligt. I Tietgensgade ved siden af Tivoli har HOFOR for eksempel en varmepumpe, som bruger overskudsvarmen fra fjernkølingsanlægget i samme bygning.

Fjernkølingsanlægget laver køling til store virksomheder og hoteller i området, og den overskydende varme bruges til at opvarme godt 3.000 lejligheder. Om sommeren, hvor der ikke er brug for varmen, kan anlægget i stedet lave køling via havvand. Den næste planlagte varmepumpe på Amager kommer til at levere varme via spildevand. 

“Vi holder varmen for københavnerne - og det er et stort ansvar, så for mig er det vigtigt, at vi ikke står stille, men hele tiden udvikler vores fjernvarmeløsning. Vi investerer i disse år 3-5 mia kroner i 300 MW varmepumper og 550 MW elkedler. Det gør vi for at få en flerstrenget og mere robust forsyning og for at udnytte muligheden for strøm fra vind og sol. Varmen skal binde byen sammen - også de næste 100 år. Og det skal vi gøre på en måde, som både er forsyningssikker, tager bedst muligt hensyn til miljøet og har en konkurrencedygtig pris for kunderne,” siger Gorm Elikofer.   

Kom og få varmen hos HOFOR til Kulturnatten 

Giv børnene en oplevelse, de sent glemmer, når HOFOR åbner gården til det historiske Vestre Elektricitetsværk i Tietgensgade for at fejre 100 år med fjernvarme.

Her kan I blandt andet lære om fjernvarmens historie, møde en ildkunstner og få varmen med gratis kaffe og kakao til de små. Husk, at der kun er adgang med gyldigt Kulturpas. 

Læs mere på hofor.dk eller Kulturnattens egen hjemmeside. 

Tidslinje: Fjernvarmen gennem 100 år 

• Den 25. september 1925 begyndte Gothersgade Elværk at sende overskudsdamp fra elproduktionen ind til naboen. Det var den første fjernvarmekunde i København. 

• Den første fjernvarmetunnel i København blev bygget i 1928. Tunnelen var håndgravet og blot 15 meter lang. 

• Under 2. Verdenskrig var der problemer med at skaffe brændsel. I stedet blev der fyret med flyveaske, spildolie, tjære og tørv. Men også trærester, høvlspåner, savsmuld og planteaffald fra byens kirkegårde røg i ovnene. 

• Fjernvarmen var populær i efterkrigstiden, fordi mange private ovne og fyr var ødelagt af det dårlige brændsel i krigsårene. Det betød, at kraftværkerne ikke kunne følge med, og der var stop for tilgang af nye kunder. 

• H.C. Ørsteds Værket fik derfor nye kedler i 1947, så det kunne levere mere varme. Og i 1953 blev Svanemølleværket bygget.  

• Amagerværket blev indviet i 1971. Tiden var dog præget af krige og spændinger i Mellemøsten, der fik olieprisen til at stige voldsomt. I de kommende år blev også prisen på kul flerdoblet.  

• Også 1980’erne var præget af store udsving i priserne på kul. Samtidig begyndte miljø og bæredygtighed at komme på dagsordenen. Derfor blev H.C. Ørstedsværket i 1989 ombygget fra kul til naturgas. 

• I 1991 blev der indført ’tilslutningspligt’ på fjernvarme i København, fordi fjernvarmen var mere miljøvenlig end de individuelle oliefyr ude i byens boliger og virksomheder. 

• I 1999 skiftede Københavns Belysningsvæsen, som indtil da havde leveret fjernvarme til byen, navn til Københavns Energi.  

• På Amagerværket blev en kraftværksblok i 2004 ombygget til at fyre med træpiller i stedet for kul. På Avedøreværket blev en ny blok også bygget til at fyre med biobrændsel. 

• I 2005 begyndte arbejdet med at bore den hidtil største og dybeste fjernvarmtunnel i Københavns historie – den fire kilometer lange tunnel fra Amagerværket til Fredens Park. 

• Københavns Energi skiftede efter en række fusioner i 2013 navn til HOFOR – som multiforsyningsselskab for hovedstadsområdet. 

• I 2019 indviede HOFOR den første varmepumpe, som kan producere varme ved brug af strøm. I de kommende år vil HOFOR bygge flere og større varmepumper, store elkedler og varmelagre. 

• Kullet blev sendt helt ud af byens varmeforsyning, da en ny biomasse-kraftværksblok åbnede på Amagerværket i 2020. I dag får københavnerne det meste af deres varme fra bæredygtig biomasse. 

• I dag er det slut med glohed damp i de københavnske fjernvarmerør. Den sidste dampcentral blev lukket i 2021, og HOFOR fortsætter arbejdet med at sænke temperaturen i rørene, så hele systemet kan blive mere effektivt.