Næstved Kommune

Ny legeplads er på vej på Axeltorv

Del

En ny legeplads på Axeltorv skal tiltrække flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte. Legepladsen bliver væsentlig større end den nuværende og forventes at åbne dette efterår.

Næstveds børn kan godt begynde at glæde sig. Lige om lidt åbner en helt ny legeplads i hjertet af Næstved.
Næstveds børn kan godt begynde at glæde sig. Lige om lidt åbner en helt ny legeplads i hjertet af Næstved.

”Kom og køb, kom og køb”. Siden den sene middelalder har der været torvehandler på Axeltorv i Næstved. Og det fortsætter. Foruden torvehandel onsdage og lørdage kan børn snart lege torvedage med imaginære blomster, is og grønt i små markedsboder.

En ny legeplads for de 3-12-årige ser nemlig snart dagens lys på byens centrale torv. Arbejdet begynder allerede i næste uge, hvor den gamle legeplads tages ned og får nyt liv i Tappernøje. Den nye legeplads forventes klar til brug senere på efteråret. 

Med den nye legeplads håber Næstved Byråd at tiltrække endnu flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte.

Chef for Center for Ejendomme og Indkøb i Næstved Kommune Morten Reuber Nielsen sætter ord på visionen for legepladsen:

- Den nye legeplads bygger videre på torvets historie – fra hestemarked til moderne torv med markedsdage, butikker og caféer. Formgivningen smelter naturligt ind i bymidten, og legetårnet med Axeltorv på toppen bliver en attraktion, der kan trække børn og familier til. Vores håb er i hvert fald, at endnu flere børnefamilier vil søge mod bymidten.

Løft til byen

Næstved Cityforening arbejder løbende med at skabe gratis aktiviteter for børnefamilier i bymidten. Derfor glæder citychef Nicolaj Lund Jensen sig over nyheden om en ny legeplads på Axeltorv:

- Vi vil gerne skabe en bymidte, hvor man har lyst til at blive hængende. Her spiller en flot legeplads med historiefortælling, gademusik og fantasifulde rammer en vigtig rolle. Jeg tror, at den nye legeplads bliver et naturligt samlingspunkt for børnefamilier og kommer til at understøtte mere liv i byen, fællesskab og – i sidste ende – handlen i bymidten.

Bygget i genanvendt materiale

Det er den danske virksomhed Kompan, der leverer legepladsen i materialer, som holder sig pæne i mange år og med et minimum af vedligehold. 75 % af materialerne er genanvendte.

Til den nye legeplads på Axeltorv er der afsat 1 mio. kr. fra dette års budget. Den gamle legeplads på Axeltorv får liv et andet sted i Næstved Kommune.  

Næstved Specialskole kan også se frem til en ny legeplads senere i år. Det er der afsat 2,5 mio. kr. til i årets budget. I budget 2026 er der afsat 6 mio. kr. til nye legepladser i kommunen.  

Faciliteterne på Axeltorvs nye legeplads:

  • En større og en mindre rutsjebane
  • Blomstergynge
  • Karrusel
  • To hestevipper
  • Gadeinstrumenter
  • Markedsplads
  • Isbod og blomsterbutik
  • Legetårn med legecafé
  • Interaktiv story teller med Axeltorvs historie i børnehøjde
  • To bænke med trælameller
  • Gummibelægning med grafikker
  • Høj lysmast med tre spots

 

Fakta: Axeltorv i Næstved

  • Oprindeligt kaldt Hestetorvet – senere Axeltorv, opkaldt efter bøndernes vogne. 
  • Siden den sene middelalder har Axeltorv dannet rammen om Næstveds handelsliv med torvehandel onsdage og lørdage.
  • På torvedage i 1800-tallet kom fiskerkonerne fra Karrebæksminde med friske fisk, der blev renset og skåret op på stedet.
  • I 1940’erne kunne man møde slagteren, der, med cigar i munden, skar kød ud til kunderne.
  • Indtil 1960’erne, hvor de første supermarkeder kom til byen, blev der mest handlet madvarer, som Næstveds borgere brugte til daglig som grøntsager, kød, fisk, ost og kurvevarer.
  • I dag er der stadig torvedage på Axeltorv onsdage og lørdage.

    Mere info om Axeltorvs historie på naestvedarkiverne.dk/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den nye legeplads forventes klar til brug senere på efteråret. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Den nye legeplads forventes klar til brug senere på efteråret. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Download
Den nye legeplads på Axeltorv skal understøtte torvets historie og udvikling fra hestemarked til torvehandel, butikker og caféer. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Den nye legeplads på Axeltorv skal understøtte torvets historie og udvikling fra hestemarked til torvehandel, butikker og caféer. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Download
Næstveds børn kan godt begynde at glæde sig til af afprøve legepladsens mange forskellige elementer. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Næstveds børn kan godt begynde at glæde sig til af afprøve legepladsens mange forskellige elementer. Visualiseringen er blevet til ved hjælp af kunstig intelligens.
Download

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye