Ny rapport: Mineralerne til grøn energi findes i det globale syd, men profitten havner hos verdens rigeste
Den grønne omstilling risikerer at forstærke den globale ulighed, hvis vi ikke handler nu. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Oxfam.

Selvom lande i det globale syd råder over omkring 70 procent af verdens reserver af mineraler til vedvarende energi, er langt størstedelen af investeringerne og profitten koncentreret hos verdens rigeste lande.
Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Oxfam “Unjust Transition: Reclaiming the Energy Future from Climate Colonialism”, der udkommer i dag.
”Mens mineralerne til den grønne omstilling primært befinder sig i det globale syd, så går investeringerne fuldstændig uden om verdens fattigste lande. Det er helt skævt, og vi kommer aldrig til at nå Paris-aftalens mål om lavere CO2-udledninger, hvis alle pengene til omstillingen bliver hos de rigeste lande,” siger Mads Busck, der er klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark.
I 2024 stod højindkomstlande, herunder Danmark, for eksempel for omkring halvdelen af de globale investeringer i grøn energi, mens Afrika blot modtog 2 procent af investeringerne. Det er på trods af, at omkring 85 procent af verdens befolkning uden adgang til elektricitet bor i Afrika syd for Sahara.
Rapporten beskriver også, hvordan udvindingen af mineraler som lithium, kobolt, nikkel og sjældne jordarter ofte er forbundet med vold, tvangsarbejde og miljøskader og typisk foregår uden eller med begrænset samtykke fra de lokale beboere.
”Det viser, at mens de rigeste lande og superrige individer er ansvarlige for klimakrisens nuværende kurs mod afgrunden på grund af CO2-overforbrug, så forsøger de samtidig at sikre sig selv profitten ved den grønne omstilling på bekostning af de fattigste og mest klimasårbare lande. Det bør vi være med til at gøre op med,” siger Mads Busck.
Hvis der skal gøres op med de strukturelle uligheder, der er indlejret i den nuværende grønne omstilling, så kan man fra politisk side gøre mere, mener Oxfam Danmark.
”Danmark bør vise vejen og afsætte penge til offentlige klimainvesteringer til det globale syd. Desuden mener vi, at regeringen bør afsætte 300 mio. kr. til klimaskabte tab og skader i syd under COP30 i Brasilien til november,” udtaler Mads Busck, klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Amanda HolmenPressemedarbejder, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
På ti dage har den rigeste ene procent af verdens befolkning brændt deres CO2-andel for 2026 af10.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få dage inde i 2026 har de allerrigeste opbrugt deres andel af det samlede CO2-budget. Det kalder på politisk handling, mener Oxfam.
Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela og frygter alvorlige humanitære konsekvenser5.1.2026 13:07:13 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen i Venezuela kan få store konsekvenser for civilbefolkningen, advarer Oxfam, der har en række partnere og ansatte i landet.
Oxfam om nyt klimamål: Vi går glip af en oplagt mulighed for at blive et ægte grønt foregangsland18.12.2025 10:13:24 CET | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er skuffede over det klimamål, som regeringen netop har præsenteret.
Over 27.000 har krævet handling i Gaza – i dag overleveres deres beskeder til statsministeren25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange tusinde danskere har krævet handling i Gaza fra den danske regering. Oxfam Danmark har samlet opråbene fra befolkningen i en bog, der i dag bliver overleveret til statsminister Mette Frederiksen. Presset på Israel er fortsat nødvendigt, mener Oxfam.
Oxfam Danmarks reaktion på COP30-aftale: ”Det er virkelig skuffende”22.11.2025 19:40:24 CET | Pressemeddelelse
På klimatopmødet nåede landene ikke til enighed om klimafinansiering til det globale syd. Det møder hård kritik fra Oxfam Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum