Nyt sømilitært center vil gøre danske krigsskibe til high-tech platforme
23.9.2025 16:14:41 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Dansk krigsskibsdesign er eftertragtet i udlandet, fordi de er fleksible i konstruktionen og kan tilpasses både civile og militære opgaver samt morgendagens trusselsbilleder.
Et nyt center, CNIA, samler den danske viden på teknologiområdet og vil være med til at give Forsvaret et løft.

For at samle det bedste, som danske vidensmiljøer og industrien har at byde på i Forsvarets tjeneste, åbner Centre for Naval Innovation and Adaptability (CNIA) nu dørene op for at være med til at sikre, at Søværnets materiel er rustet bedst muligt til fremtiden efter et dogme om, at vi ikke må købe dyrt ind til gårsdagens krig.
Traditionelle krigsskibe risikerer nemlig hurtigt at være ude af trit med morgendagens udfordringer.
Disse fleksible, modulære, teknologi-baserede løsninger er vi fra dansk side godt rustet til selv at udvikle i tæt samarbejde med resten af Europa.
Danmark har en massiv maritim tradition – både militært og især civilt – og det er en bred vifte af kompetencer, som kan stille til rådighed for forsvaret.
Der er samtidig mulighed for at underbygge den internationale styrkepostion endnu bedre, baseret på et tæt samarbejde mellem de danske aktører og med et stækrt internationalt udsyn.
CNIA fungerer som nationalt forankringspunkt i rammen af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) og er forankret fysisk og administrativt på FORCE Technology i Lyngby.
Centeret er det samlende bindeled, der omsætter viden og kapacitet til konkrete løsninger og er finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond, FORCE Technology og NFC.
Taburettens tre ben, som CNIA bygger projekter på, består af 1) vidensinstitutioner som universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS), 2) forsvarsindustrien, samt 3) Forsvaret.
"Nu er der et sted, hvor de maritime opgaver og udfordringer - der måske ikke lige har et svar - kan omsættes til reelle fremtidige løsninger. Vores universiteter og GTS-institutter samt den danske maritime forsvarsindustri har så meget viden, som Forsvaret slet ikke kender til. Det er helt oplagt at arbejde for at bruge dette i langt højere grad til gavn for Forsvarets kampkraft og Danmarks sikkerhed,” siger Torben Mikkelsen, der er tidligere chef for Søværnet og tilknyttet CNIA som strategisk rådgiver.
Centret fokuserer i første omgang på tre områder:
- Sammenhængende design, produktion og integration af krigsskibe
- Digitale test- og træningsmiljøer
- International positionering og rådgivning.
Samtidig rækkes ud til andre relevante miljøer, fx inden for vedligehold, logistik, digitalisering og energi og fremdriftsmidler.
CNIA etablerer partnerskaber med alle interessenter med idéer, teknologier eller initiativer.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center omfatter alle landets universiteter og GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) med formålet at bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og dansk forsvarsindustri.
Nøgleord
Kontakter
Peter Krogsgaard Sørensen
Projektleder, FORCE Technology
Tlf.: 22 69 71 62
Mail: pks@forcetechnology.com
Torben Mikkelsen
Kontreadmiral (pens.)
Strategisk rådgiver for CNIA
Tlf.: 2344 3439
Mail: xtmi@forcetechnology.com
Jeppe T. Jacobsen
Strategisk rådgiver, NFC
Tlf.: 5080 9085
Mail: jeppetj@nfc.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
