Står klar om få år: Nyt kystlandskab på Lynetteholm får et ekstra løft
23.9.2025 12:41:35 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune afsætter 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre.

Om få år kan københavnerne nyde gåture og oplevelser nær vandet, når første etape af et helt nyt kystlandskab står klar på Lynetteholm. Men allerede nu får kystlandskabet en stor ekstra investering. Det står klart, efter samtlige partier og løsgængere har indgået en historisk bred aftale om Københavns Kommunes budget for 2026.
Med budgetaftalen afsætter parterne 25 mio. kr. til et yderligere løft af kystlandskabet. Dermed bliver budgettet til første etape forøget med 50 pct. Det glæder overborgmester Lars Weiss:
”Med kystlandskabet på Lynetteholm får byen et helt unikt, grønt område, og nu har vi sikret, at det får en opgradering, før det overhovedet står færdig. Det er jeg glad for, for det betyder, at der nu er flere midler til faciliteter, som kommer københavnerne til gavn. Jeg glæder mig til om få år at gå en tur langs vandet dér,” siger Lars Weiss.
Kystlandskabet kommer til at variere i terræn, så det passer til de forskellige naturtyper fra skovareal til åbent land. Desuden bliver der anlagt stier, toilet og udsigtspunkt.
De 25 mio. kr., der nu er føjet til projektet, kan eksempelvis bruges til at plante flere større træer eller etablere faciliteter, så endnu flere kan få glæde af kystlandskabet – fx et udkigstårn ud mod Øresund eller en naturlegeplads til børn og legesyge sjæle.
Det er By & Havn, der etablerer kystlandskabet, og her er man også glade for, at der er blevet tilføjet flere midler til projektet:
”I fællesskab med kommunen inviterede vi i maj københavnerne til at komme med input til første etape af kystlandskabet. Der kom rigtig mange gode input til indretningen af landskabet. Derfor er det også glædeligt, at der nu er tilført 25 mio. kr. ekstra, for det giver mulighed for at indfri endnu flere ønsker fra københavnerne,” siger adm. direktør for By & Havn, Anne Skovbro.
Første etape af kystlandskabet åbner i 2029 og er på cirka otte hektar. Når det samlede kystlandskab er færdigetableret, bliver det ca. 60 hektar, hvilket er på størrelse med Fælledparken.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S)(pressetelefon - modtager ikke sms)
Tlf:24 91 51 58Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
Nu får København og Aarhus mulighed for at sætte ind over for ulovlig korttidsudlejning22.1.2026 13:46:17 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale giver kommuner lov til at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning på tjenester som Airbnb. Virkelig godt nyt, lyder det samstemmende fra tre borgmestre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

