Flertallet af danske seniorer foretrækker at bo til leje
25.9.2025 07:00:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Mere end hver anden dansker over 65 år vil realistisk set vælge en lejebolig som deres næste hjem, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark skyldes det blandt andet lejeboligens fleksibilitet, lavere vedligeholdelsesbehov og økonomiske tryghed – en tendens, der også ses i befolkningen generelt.

I den offentlige debat fremhæves ejerboligen ofte som det ultimative mål. Men en ny analyse fra NRGI Exometric viser, at flertallet af danskere over 65 år – helt bestemt 54 procent – realistisk set ville vælge en lejebolig som deres næste hjem.
”Det viser, at ejerboligen ikke nødvendigvis er det naturlige valg gennem hele livet. Mange seniorer vælger lejeboligen, fordi den giver tryghed, fleksibilitet og en nemmere hverdag. Man slipper for store udgifter til vedligehold, kan flytte, hvis ens behov ændrer sig, er ikke bundet af et salg, som man er i en ejerbolig, og så er meget af vedligeholdelsen lagt over på udlejers skuldre,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
For de seniorer, der allerede i dag bor i en privat lejebolig, ønsker hele 93% fortsat at bo til leje.
Økonomien gør lejeboligen attraktiv for seniorer
En anden årsag til, at lejeboligen er populær blandt ældre, er økonomien, forklarer Peter Stenholm:
”Mange oplever, at det bliver sværere at låne penge i banken, når man går på pension og indkomsten falder. Det gør det sværere at købe en ejerbolig, og for dem, der ønsker at flytte, er lejeboligen derfor en oplagt løsning med økonomisk frihed,” siger Peter Stenholm.
På lige fod med ejerboligen
Analysen viser desuden, at 45 procent af danskerne realistisk set foretrækker en lejebolig som deres næste bolig, mens 44 procent foretrækker en ejerbolig.
”Det understreger, at lejeboligen altså ikke bare et midlertidigt stop, hvilket den desværre nogle gange reduceres til i den offentlige samtale. Det er vigtigt, at boligpolitikken tager udgangspunkt i danskernes behov, og derfor skal vi sikre et mangfoldigt boligmarked, som de tydeligt efterspørger,” afslutter Peter Stenholm.
NRGI Exometrics analyse er baseret på interviews med mere end 22.000 danske husstande fordelt over hele landet, og undersøger, hvilken boligform danskerne realistisk set foretrækker som deres næste bolig.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum