Ny analyse: Danmark skal skærpe sit klimamål for 2035
25.9.2025 07:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Danmark bør hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, hvis vi skal fastholde tempoet i den grønne omstilling og bevare rollen som grønt foregangsland. En ny analyse fra CONCITO viser, at et klimamål på 90 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2035 er både muligt og nødvendigt.

Det er afgørende at hæve ambitionerne, når Folketinget senere i år skal genbesøge Klimaloven og sætte det næste mål for dansk klimapolitik. Selvom der stadig er usikkerheder, viser den seneste klimafremskrivning, at Danmark er på vej til at nå 70%-målet i 2030. Klimafremskrivningen viser yderligere, at fastholdelse af den allerede vedtagne klimapolitik bringer Danmark til 80% reduktion i 2035.
CONCITOs analyse "Veje til et ambitiøst klimamål" beskriver mulighederne for yderligere handling og viser, at et 90%-mål i 2035 er realistisk, nødvendigt og baner vejen mod dansk klimaneutralitet.
”Vi opfordrer folketinget til at vise lederskab og cementere Danmarks rolle som et grønt foregangsland på vej mod klimaneutralitet,” siger cheføkonom Torsten Hasforth, CONCITO.
”Dansk klimapolitik virker. Vi har leveret markante reduktioner og er på vej mod 2030-målet. Men klimakrisen står tydeligt foran os, og ambitionerne og tempoet skal fastholdes. Vores analyse viser, at vi har håndtagene til at nå en 90% reduktion i 2035. Det kræver politisk vilje at sætte en klar retning, der rækker ud over denne regerings levetid og lægger fundamentet for målet om klimaneutralitet," siger han.
Et nyt klimamål er en del af et planlagt genbesøg af klimaloven. CONCITO har argumenteret for, at det også bør rumme ambitioner for den vigtige del af klimaindsatsen, som rækker ud over vores egne grænser, bl.a. i forhold klimabelastningen fra international transport, vores forbrug, for virksomhedernes værdikæder og danske aktørers finansiering af aktiviteter udenfor Danmarks grænser.
Et langsigtet signal til dem, der skal omstille - og til resten af verden
Det styrker Danmark at være på forkant. Et ambitiøst klimamål vil sætte fokus på den udvikling og de teknologier, der vil forme fremtiden. Et ambitiøst 2035-mål er ikke kun en klimapolitisk nødvendighed; det er også afgørende for dansk erhvervsliv og Danmarks internationale konkurrenceevne og position. Ved at sætte klare og langsigtede rammer giver politikerne den forudsigelighed, der skal til for at fremme grøn industriel udvikling og investeringer i fremtidens løsninger.
”Indsatsen mod klimaneutralitet er en bunden opgave. Ved at sætte et ambitiøst mål for 2035 kan Danmark trække ambitionerne op og vise vejen for resten af verden," siger Torsten Hasforth.
"Som EU-formandskabsland og en nation, der ikke blot i EU men også globalt definerer den mulige vej i den grønne omstilling, har vi en forpligtelse til selv at gå forrest. Et ambitiøst nationalt mål vil give os den nødvendige troværdighed til at presse på for en grønnere fremtid, fri for fossile brændsler," tilføjer Hasforth.
CONCITO opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at bruge den kommende revision af klimaloven til at fastsætte et mål på 90% reduktion i 2035 som en ambitiøs trædesten mod klimaneutralitet.
Sådan kommer vi fra 80% til 90%’s reduktion i 2035
Analysen tager udgangspunkt i, at allerede vedtagen politik vil levere en reduktion på 80% i 2035. CONCITO identificerer en række konkrete og teknisk mulige tiltag, der kan lukke hullet op til 90%, svarende til yderligere 8,3 mio. tons CO2e. De centrale indsatsområder omfatter:
- Fuld udnyttelse af CO2-fangst (CCS): Et markant løft i fangst og lagring af CO2 fra affaldsforbrænding, cementproduktion og biogas er afgørende.
- Industri og transport i næste gear: En hurtigere elektrificering af industri, byggepladser og transportsektoren – ved at udnytte de muligheder som batteriernes udvikling giver os.
- Landbrugets potentiale skal indfries: En styrket indsats for at nedbringe landbrugets udledninger, også udover det som aftalen om Grøn Trepart lægger op til.
- Investering i fremtidens klimaløsninger: For at nå i mål med klimaneutralitet og regeringens mål om 110% reduktion i 2050, skal vi satse på udvikling og opskalering af negative udledninger som biokul og direkte fangst af CO2.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkTorsten HasforthCheføkonom
Tlf:42688124th@concito.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum