Værdi for pengene? Det mener medlemmerne om Energy Cluster Denmark i 2025
Energy Cluster Denmarks medlemsundersøgelse 2025 viser høj tilfredshed, øget fremgang i tilgængelighed og stærkere effekt af netværket. Samtidig viser undersøgelsen et stort potentiale formere aktivitet – især blandt de mindre, meget travle – medlemmer.

99 procent af medlemmerne i den danske energiklynge vil gerne være med igen, hvis muligheden for et nyt innovationsprojekt byder sig til.
Samtidig er den generelle medlemstilfredshed på 72,2 procent, hvilket er på niveau med tidligere år.
”Vi er til for vores medlemmer. Så jo bedre vi kender dem, jo bedre matcher vi dem med det rigtige innovationsprojekt. At næsten alle tidligere deltagere vil med igen, er en klar kvittering for, at vi gør grøn innovation let at gå til. Fra idé til ansøgning og eksekvering,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
Større tilgængelighed og stærkere netværk
Medlemmerne oplever 8 procent bedre tilgængelighed til energiklyngen i 2025 end året før.
Samtidig vurderer de, at Energy Cluster Denmark i stigende grad styrker deres netværk. Det er et tydeligt aftryk af den målrettede netværksindsats det seneste år.
”Vi er en katalysator for samarbejde i hele energisystemet. Det er derfor virkelig positivt, at netværkseffekten vokser, for det er netop de stærke partnerskaber, der accelererer udviklingen af nye løsninger,” siger Glenda Napier og uddyber:
”Samtidig holder vi blikket løftet mod sektoren: Regulering, markedsmodning og tempoet i udbygningen stiller store krav, og her skal vi fortsat have fokus på at være den hurtige indgang til ny innovation.”
”Adgang til kompetencer og løsninger, vi ikke selv har in-house”
Et af medlemmerne i energiklyngen er IKM Ocean Team. De arbejder med CCUS og udvikler løsninger, der sikrer effektiv rensning af rørsystemer og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. CEO Benjamin Lorenzen peger på, at samarbejdet i energiklyngen har været en gamechanger:
“Via energiklyngens netværk og innovationsprojektet COLLATE har vi fået adgang til kompetencer og løsninger, vi ikke selv har in-house. Det har åbnet døre og skabt den tillid, der skal til for at løse kundernes opgaver, og det har været en ny, spændende måde at arbejde med udvikling på,” siger Benjamin Lorenzen, CEO i IKM Ocean Team.
Også for sensorteknologivirksomheden Sulfilogger har energiklyngen været en genvej ind i et nyt marked. Gennem to innovationsprojekter har virksomheden fået åbnet nye døre:
“Vi så et oplagt potentiale i energisektoren, og gennem Energy Cluster Denmark fik vi adgang til et netværk, som gjorde det første innovationsprojekt med støtte fra Erhvervsstyrelsen muligt. Energibranchen har mange barrierer for en ny aktør, som vi var dengang. Det er en del nemmere at trille ned til Aarhus Vand og tage en prøve, end det er at få adgang til et olie- og gasfelt i Nordsøen. Men via energiklyngen kunne vi få adgang,” siger Søren Porsgaard, CEO i Sulfilogger.
Masser af idéer og lyst til at komme i gang
Undersøgelsen af medlemmernes syn på Energy Cluster Denmark viser, at flere ønsker mere aktivitet blandt de medlemmer, der endnu ikke er så aktive. Ofte mindre virksomheder med få hænder og travle hverdage.
For at styrke den indsats blev Pernille Jensen tidligere på året ansat som medlemsansvarlig i Energy Cluster Denmark. Hun har en central rolle i opsøgende dialog og den systematiske opfølgning.
”Jeg møder rigtig mange medlemmer, og særligt møderne med de mindre virksomheder, der har masser af idéer og lyst til at komme i gang, er fascinerende. Her er et kæmpe potentiale. Derfor arbejder vi helt systematisk med vores synlighed og den direkte kontakt til medlemmerne, så skridtet mod et netværk, et event eller et projekt føles let – og så vi sikrer, at de får mest mulig værdi af deres medlemskab,” siger Pernille Jensen.
Er du nysgerrig på, hvad et medlemskab i energiklyngen kan betyde for dig og din virksomhed?
Ræk ud medlemsansvarlig @Pernille Jensen på pej@energycluster.dk og få en uforpligtende snak om dine muligheder i energiklyngen.
Kontakter
Jonas Nørholm LarsenEnergy Cluster Denmark
Tlf:+4521224304jnl@energycluster.dkLinks
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Fra havn til cykelsti: Dansk startup spreder solcelledrevet tryghed18.9.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk startup går fra redningsstiger i havnene til solcelledrevet belysning på cykelstier og viser, hvordan innovation kan skabe både tryghed og grøn omstilling.
Derfor er den digitale forsyningssikkerhed nu en del af energiklyngens strategi15.9.2025 10:09:22 CEST | Pressemeddelelse
Af Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark og Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII og bestyrelsesmedlem i Energy Cluster Denmark.
Fra affald til energi: Gridturn giver elbilbatterier nyt grønt efterliv3.9.2025 10:26:55 CEST | Pressemeddelelse
Hos Gridturn i Kastrup genbruger de udtjente el-bilbatterier som decentralt lager.
Engineers from India’s leading university receive post graduate courses from the Danish energy sector2.9.2025 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
Two Danish companies have made an agreement with IIT Madras to provide energy courses to Indian graduates. The partnership aims to strengthen climate-friendly competencies in India as well as in the global energy sector.
Ingeniører fra Indiens førende universitet får efteruddannelse fra den danske energisektor2.9.2025 09:38:00 CEST | Pressemeddelelse
To danske virksomheder har indgået en aftale med universitetet IIT Madras om at udbyde energi-kurser til indiske dimittender. Partnerskabet skal både styrke klimavenlige kompetencer i Indien og i den globale energisektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum