Ingeniører fra Indiens førende universitet får efteruddannelse fra den danske energisektor
To danske virksomheder har indgået en aftale med universitetet IIT Madras om at udbyde energi-kurser til indiske dimittender. Partnerskabet skal både styrke klimavenlige kompetencer i Indien og i den globale energisektor.

300.000.
Så mange tekniske studerende bliver hvert år optaget på uddannelser i den indiske delstat Tamil Nadu.
Et af universiteterne i regionen er Indian Institute of Technology (IIT) Madras i delstatshovedstanden Chennai, hvorfra mere end 3200 studerende allerede har dimitteret i 2025 – det højeste antal i flere år.
Det tekniske universitet er ifølge det indiske uddannelsesministerium det bedste til at uddanne ingeniører i hele landet, og nu har de danske virksomheder Energy and Climate Academy og Aprendio indgået en aftale med IIT Madras om udbyd af kurser til dimittender, der ønsker opkvalificering indenfor grøn energi.
Det fortæller Torben Kirkegaard, direktør i Energy and Climate Academy.
”IIT Madras er et velrenomeret elite-universitet – et kendt brand i Indien paralellt til IVY League-universiteter i USA. Derfor er vi stolte af samarbejdsaftalen og det netværk til nyansatte i indiske virksomheder, som aftalen sikrer,” siger Torben Kirkegaard.
Ifølge Nikhil Tambe, CEO ved IIT Madras’ energikonsortium, der samler virksomheder, forskere og statslige myndigheder om energirelateret innovation, er det dansk-indiske samarbejde til for at forbinde de bedste eksperter inden for klimavenlig energi.
”En af energikonsortiets målsætninger har været at skabe en fremtidsparat arbejdsstyrke – en, der ikke blot bidrager til at accelerere den massive energitransformation, der i øjeblikket er i gang, men som også er rustet til at arbejde i en verden, der er fyldt med vedvarende energi og et minimum af fossile brændsler. Derfor er vores fokus rettet mod at give studerende og erhvervsaktive nye færdigheder, opgradere deres kompetencer og endda omskole dem inden for nye, spirende teknologier, metoder og praksisser,” siger Nikhil Tambe.
"Ikke uendeligt, men tæt på"
Kurserne bliver i første omgang genneført online, og deltagerne sikres international anerkendt CPD-certificering (Continuing Professional Development red.), der bruges bredt indenfor efteruddannelse af dimittender fra universiteter i engelsksprogede lande.
Underviserne kommer fra danske energivirksomheder, tekniske universiteter eller fra myndigheder som Energistyrelsen, og bookes ind efter behov.
En af de danske virksomheder, der er med, er Aprendio, der udvikler digital skalerbar læring og træning til virksomheder. Ifølge Carsten Ellegaard, CCO og medstifter af Aprendio, er potentialet for kompetence- og teknologiudvikling indenfor grøn omstilling i Indien enormt.
”Det er ikke uendeligt, men tæt på. Indien er i en rivende udvikling, og har samtidig en samlet befolkning på næsten halvanden milliard mennesker. Derfor er behovet for skalering af grønne energiteknologiske løsninger vildt stort, og det samme gælder behovet for de ingeniørkompetencer, der er afgørende for eksekveringen,” siger Carsten Ellegaard, der fremhæver vindindustrien som et eksempel.
”Indien har brug for flere folk med kompetencer indenfor vind – både på land og offshore. I Sydindien, som vi samarbejder med her, er mange nyuddannede ingeniører ansat i bilindustrien. Med de rigtige kurser kan vi hjælpe en masse ingeniører med at omstille sig til energisektoren, og det kan vi se, at mange gerne vil – både for at gøre en forskel i Indien, men også globalt for at sikre kompetent arbejdskraft til danske og andre europæiske landes virksomheder, når de fx skal opstille vindmøller i udlandet,” siger Carsten Ellegaard.
Flere kurser på vej
Udover kurser i vindenergi kan nyuddannede fra IIT Madras aktuelt også vælge kurser indenfor brintteknologi, district energy og CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring.
Visionen er at tilbyde endnu flere kurser, der passer til Indien – og på sigt andre lande – der har et stort behov for viden om opbygning af klimavenlig infrastruktur, services og teknologier.
”Vi ønsker at udvidde paletten, og kan også se et behov for, at vi kombinerer online forberedelse med fysisk undervisning i Indien. Vi er allerede i gang, og er glade for samarbejdet, som blev etableret i regi af Energy Cluster Denmark, det danske handelskammer og innovationscentret i Indien. Vi var med på en innovationstur i 2024, og nu står vi her med et etableret samarbejde, som vi ser et stort potentiale i. Vi har fortsat behov for flere undervisere, og vil derfor gerne invitere danske virksomheder, forskere og andre med viden om grøn energi med i vores indiske partnerskab,” siger Torben Kirkegaard.
Fakta
Det nye dansk-indiske partnerskab sker i forlængelse af INNOWIND-projektet, der med støtte fra Energistyrelsen har samlet danske og indiske aktører med fokus på energi. En del af forløbet bestod i en innovationsrejse for danske virksomheder i 2024 til Tamil Nadu, arrangeret af Innovation Centre Denmark Bangalore, Trade Council India, IIT Madras og Energy Cluster Denmark.
Spørgsmål?
Carsten Ellegaard, CCO og Co-founder, Aprendio, +4529796361 / cae@aprendio.io
Torben Kirkegaard, Chief Education Officer and Founder, Energy and Climate Academy
+45 3023 7636 / tki@energyandclimateacademy.com
Nøgleord
Kontakter
Jonas Nørholm LarsenEnergy Cluster Denmark
Tlf:+4521224304jnl@energycluster.dkBilleder

Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Fra affald til energi: Gridturn giver elbilbatterier nyt grønt efterliv3.9.2025 10:26:55 CEST | Pressemeddelelse
Hos Gridturn i Kastrup genbruger de udtjente el-bilbatterier som decentralt lager.
Engineers from India’s leading university receive post graduate courses from the Danish energy sector2.9.2025 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
Two Danish companies have made an agreement with IIT Madras to provide energy courses to Indian graduates. The partnership aims to strengthen climate-friendly competencies in India as well as in the global energy sector.
Fra idé til handling: Nu kan du søge midler til innovation i energiklyngen1.9.2025 08:31:31 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og videninstitutioner kan nu søge støtte til forstudier og proof of concept-projekter i Energy Cluster Denmark.
CO2-fangstanlæg tester vidt og bredt: 'Vi ser en enorm interesse, både nationalt og internationalt’29.8.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Instituts CO2-fangstanlæg i Århus har i 1,5 år testet og udviklet løsninger til effektiv CO2-fangst, udnyttelse og lagring.
Præcise vejrudsigter er nøglen til billigere grøn energi25.8.2025 13:47:28 CEST | Pressemeddelelse
Større mængder grøn strøm i elnettet og færre termiske kraftværker gør, at udgiften til balancering af elnettet er stukket helt af. Det gør innovationsprojektet Weather2X noget ved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum