Diabetesforeningen lancerer julekalendere til støtte for mennesker med diabetes
25.9.2025 08:00:00 CEST | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Diabetesforeningens populære lotteri er tilbage – og i år med en nyhed: Nu kan skoleklasser, klubber og foreninger sælge både skrabelodder og julekalendere. Det styrker fællesskabet og gør en forskel for de mange børn og voksne i Danmark, der lever med diabetes.

I år er der en ny mulighed for de tusindvis af børn og unge, der hvert år deltager i Diabetesforeningens efterårslotteri. De sælger skrabelodder og tjener penge til sociale formål i deres foreninger – fx udstyr, fællesture og kontingentstøtte – og er samtidig med til at støtte et vigtigt formål: kampen mod diabetes.
Nu kan de for første gang også sælge julekalendere og dermed få dobbelt op på både fællesskab, indtjening og støtte til en god sag.
– Diabetes er en alvorlig og livsomvæltende sygdom, der rammer både børn og voksne. Når skoleklasser og foreninger sælger lodder eller julekalendere, er de med til at sikre, at vi kan give den støtte, rådgivning og forskning, som familierne har så hårdt brug for, siger Sebastian Erbo Hoffmann, chef for strategi og forretning i Diabetesforeningen.
Salg der støtter og styrker
Når skoleklasser og foreninger sælger lodder eller julekalendere, går en del af salget direkte i fælleskassen. For hvert skrabelod, man sælger til 50 kroner, kan man putte 20 kroner i egen lomme. For hver julekalender tjener man 23 til 33 kr.
Resten går til Diabetesforeningens arbejde med rådgivning, netværk og forskning. Det er en vigtig støtte for de over 368.000 danskere, der lever med type 1- og type 2-diabetes.
Et af de børn er Oliver på 7 år fra Espergærde, som i år er frontfigur for både efterårslotteriet og julekalenderen. Han lever med type 1-diabetes og har lært at tælle kulhydrater og holde øje med sit blodsukker, alt imens han forsøger at leve et helt almindeligt børneliv.
– Når du køber et skrabelod fra Diabetesforeningen, støtter du ikke blot forskning. Du hjælper også med at skabe et samfund, hvor børn som Oliver, og hans fremtidige voksne jeg, kan blive mødt af et samfund hvor flere kender til sygdommens omfang, og hvor den viden skaber rum til hensyn og omtanke, siger hans mor, Michelle Schuldt-Olsen.
Gevinster for millioner – og penge i kassen
Efterårslotteriet byder som altid på stærke præmier, bl.a. 250.000 kr. i kontanter, ferieophold, elcykler og gavekort.
Også den nye julekalender rummer store gevinster: Hovedpræmien er 50.000 kr., og derudover kan man vinde alt fra en elcykel og kontanter til ferie og gavekort til måltidskasser.
Der er også god en god indtjeningsmulighed: Sidste år lykkedes det Sakskøbing-Slemminge Håndboldklub at tjene næsten 13.000 kr. på lodsalg. Pengene gik bl.a. til kontingentstøtte, så alle børn kunne være med til træning uanset økonomi.
Vil I være med?
Alle foreninger, klubber og klasser kan være med. Det er gratis og nemt.
Læs mere på detgodelotteri.dk eller tilmeld dig på telefon 63 12 90 17.
Nøgleord
Kontakter
Diabetesforeningens pressetelefonDiabetesforeningen
Tlf:63129012gla@diabetes.dkLinks
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Finanslovsforslag leverer vigtigt nybrud for diabetesbehandling og et første skridt mod flere sunde leveår9.10.2026 08:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Penge til sensorteknologi og en ny forebyggelsesfond er vigtige første skridt mod et paradigmeskifte for sundhedsområdet og flere sunde leveår til danskerne.
Diabetesforeningen: Flere sunde leveår begynder på finansloven6.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folketinget åbner i dag, opfordrer Diabetesforeningen til at skrive et bindende mål om flere sunde leveår ind i den kommende folkesundhedslov. Første skridt kan tages på finansloven for 2027 med de sensorer til mennesker med diabetes, som regeringen allerede har lovet.
Medicinskift har kostet dårligere behandling for tusindvis af mennesker med type 2-diabetes28.9.2026 11:27:54 CEST | Pressemeddelelse
Trods Diabetesforeningens advarsel blev mindst 22.000 danskere med type 2-diabetes tvunget til at skifte medicin, da reglerne for tilskud blev ændret for snart to år siden. Ny analyse viser, at mange af dem har fået et højere blodsukker og dermed større risiko for alvorlige følgesygdomme. Diabetesforeningen ser med stor alvor på sagen.
Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne24.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi lever længere, men ikke bedre. Danmark ligger nummer 20 ud af 28 i Europa, når det gælder år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen foreslår et politisk bindende måltal for sunde leveår.
Hun gør en ekstra indsats for børn med diabetes: Camilla vinder Årets Behandlerpris15.9.2026 11:36:20 CEST | Aktuelt
Diabetessygeplejerske Camilla Asmussen fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus har i dag modtaget Diabetesforeningens Behandlerpris 2026. I indstillingerne fremhæves hendes høje faglighed, nærvær og vilje til at gå langt for at skabe tryghed for børn med diabetes og deres familier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum