Fra fax til AI: Efter 40 år i GF har Carsten prøvet det meste
30.9.2025 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
OTTERUP: 1. oktober 2025 kan 61-årige Carsten Banke fejre sit 40-årsjubilæum i GF Forsikring. Gode relationer med kollegerne og fortsat spændende arbejdsopgaver gør, at han efter fire årtier stadig er glad for at gå på arbejde.

Carsten Banke begyndte sin karriere i forsikringsbranchen i 1981 som elev i et konkurrerende selskab, og fire år senere blev han en del af GF Forsikring, hvor et ledigt job i bilskadeafdelingen åbnede døren. Gennem årene har han haft mange forskellige roller – fra skadebehandler til souschef med ansvar for både skadeafdelingen, IT og compliance.
– Jeg har haft mulighed for at prøve rigtig mange ting – både som medarbejder og leder – og det har været et stort privilegie for mig. Det har gjort det lettere at bevare glæden ved arbejdet, og så har jeg lært rigtig mange mennesker at kende undervejs. Og ja, jeg har da efterhånden haft fornøjelsen af at samarbejde med mange forskellige direktører og chefer, siger Carsten Banke med et smil
Stormen i 1999 står stadig klart i erindringen
I de mange år, hvor Carsten har været en del af GF Forsikrings skadeafdeling, er der nogle hændelser, der stadig står lysende klart for ham. Stormen i december 1999, hvor 8.500 skader skulle håndteres af blot 12 medarbejdere, betegner han som en af de begivenheder, han vil tænke tilbage på.
– Dengang blev internettet ikke brugt på samme måde som i dag. Skadesanmeldelserne kom ind på fax fra de lokale GF-klubber rundt om i landet, og jeg kan huske, at faxen kun kunne rumme 50 stykker papir ad gangen. Så vi måtte hele tiden fylde papir i faxen for at følge med, fortæller Carsten.
Dengang måtte Carsten og kollegerne arbejde i døgndrift for at komme i bund med de mange skader. I den forbindelse fortæller Carsten, at hvor det dengang var relativt sjældent med skader af den kaliber som i 1999, så er det i dag mere almindeligt med storskader.
Fællesskabet betyder meget
Udover at være midt i brændpunktet, når skadeanmeldelserne vælter ind, betyder selve arbejdsmiljøet og særligt fællesskabet med kollegerne meget for Carsten. Og der er også sket meget med måden at være sammen på hen over de seneste 40 år. Han husker fx, hvordan han og kollegerne i 1980’erne ofte gik i byen sammen efter arbejde.
– I 1985 var vi 40-50 medarbejdere i alt, så det var lettere at holde sammen. I dag er vi mange flere, men relationerne betyder stadig rigtig meget, siger han og fortsætter:
– Det var i det hele taget en helt anden tid. Vi havde én stationær computer i afdelingen, og alle breve til medlemmerne blev skrevet i hånden, hvorefter kollegerne i den såkaldte skrivestue renskrev dem på maskine. I dag er meget af arbejdet heldigvis automatiseret, og mange steder bruger vi også kunstig intelligens.
Fra Karlavej til Jernbanevej og nyt domicil
Som 40-årsjubilar har Carsten oplevet at blive flyttet rundt nogle gange, og det medførte nogle særlige udfordringer:
- Det hele startede på Karlavej i Odense, og i 2007 flyttede vi så til vores nuværende bygning på Jernbanevej. Her husker jeg især, hvordan et af temaerne var, hvordan vi skulle få plads til de mange arkivskabe i stål. Det bliver nok ikke et lige så stort tema, når vi om kort tid skal flytte til vores nye sted i Cortex Park, siger han.
Privat bor Carsten i Otterup sammen med sin hustru Gitte, der i februar også kunne fejre sit 40-årsjubilæum i GF Forsikring. Fritiden bruger han blandt andet på golf og som frivillig i fodboldklubben – og så bruger han mange timer som dommer i travløb. En interesse, der stammer helt tilbage fra ungdomsårene, hvor han selv havde en travhest og kørte løb.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF rykker i nyt stort forsikringshus20.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum