Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel udvider forretningen - etablerer sig med afdeling i Odense

24.9.2025 09:00:00 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Del

Ejner Hessel A/S, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, udvider nu sin tilstedeværelse i Danmark og åbner for første gang en forretning på Fyn. Med overtagelsen af de tidligere Via Biler-lokaler i Odense Vest den 1. oktober 2025 påbegyndes en omfattende renovering, der skal forvandle bygningerne til de mest moderne og indbydende rammer for både kunder og medarbejdere. Den nye Ejner Hessel-forretnings officielle åbning finder sted i januar 2026.

Den nye forretning bliver et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Lokationen vil rumme både salg og service af XPENG, samt salg af Hessel Selected, virksomhedens koncept for brugte biler.

“Det har været et fokuspunkt for vores fremtidsplaner og ambitioner om vækst, at vi nu etablerer os på Fyn. Vi oplever en markant efterspørgsel fra fynske kunder på både salg og service af XPENG, og vi ser samtidig et stort potentiale for vores Hessel Selected koncept i regionen. Med denne åbning kommer vi tættere på kunderne og styrker vores position på det danske marked,” udtaler Benjamin Mahr, adm. direktør hos Ejner Hessel.

Den kommende forretning i Odense er ikke blot en udvidelse af Hessels geografiske tilstedeværelse, men også en klar investering fra Ejner Hessel i fremtidens mobilitet. Med XPENG i front styrker Ejner Hessel mærkets position på elbilmarkedet og skaber samtidig bedre adgang for fynske kunder til både innovative køretøjer og kvalificeret service.

”Åbningen i Odense markerer et vigtigt skridt i XPENGs danske rejse. Sammen med Ejner Hessel bringer vi vores biler tættere på de fynske kunder og sikrer dem både adgang til innovative elbiler og et højt serviceniveau. Odense bliver et centralt knudepunkt i vores videre udrulning i Danmark, og vi ser meget frem til at byde kunderne velkommen,” siger Christian Kynding, Country Director XPENG Danmark.

For Hessel Selected bliver Odense et knudepunkt, hvor kunder kan finde et bredt udvalg af brugte biler i høj kvalitet – kombineret med de finansierings- og servicepakker, der kendetegner Hessels stærke kundeoplevelse.

Søger medarbejdere til åbning i januar 2026

Renoveringen af bygningerne går i gang umiddelbart efter overtagelsen den 1. oktober 2025, og målet er at skabe et showroom og et værksted, der afspejler både Hessels kvalitetsstandarder og XPENGs moderne brandunivers. Arbejdet med at finde de rette medarbejdere er allerede i gang.

”Vi overtager tomme lokaler, hvilket også betyder, at vi skal finde nyt personale til hele forretningen. Det gælder på tværs af salg, værksted og pladeværksted. Alle stillinger vil blive slået op hen over de næste uger, og vi glæder os til at finde de helt rigtige og dygtigste kandidater til at løfte opgaven i Odense,” udtaler Jesper Brahm, HR-chef hos Ejner Hessel.

Den officielle åbning finder sted i løbet af januar 2026.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku

To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse

Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi

Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et

Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse

På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds

Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye