Tønder Kommune søger forslag til Bygningspræmiering 2025
Når folk renoverer, forskønner eller bygger nyt med omtanke, bliver hele Tønder Kommune et smukkere og mere levende sted at bo og besøge. Derfor vil vi igen hylde de bygninger, der gør en særlig forskel – og nu er det tid til at finde kandidater til Bygningspræmiering 2025.

Der kan indstilles én eller flere bygninger til præmiering i følgende kategorier:
- Kulturarv – Renovering af bygninger, der bidrager til bygningskulturen eller landskabet.
- Byggeri – Nybyggeri og renoveringer.
- Erhverv – Herunder landbrugsbygninger.
Nybyggerier og renoveringer skal være færdiggjort i perioden september 2024 til oktober 2025 for at komme i betragtning.
Hvis du ønsker at foreslå en bygning til præmiering, skal du sende følgende oplysninger:
- Adressen på ejendommen og ejerens navn.
- En kort begrundelse for, hvorfor du mener, bygningen fortjener præmiering.
- Dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig.
Husk, at ejeren af den foreslåede bygning skal være indforstået med indstillingen.
Forslag skal være Tønder Kommune i hænde senest den 18. november 2025 og kan sendes enten via e-mail til teknisk@toender.dk eller som brev til: Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Bygningspræmieringen blev afholdt første gang i 2011, og siden da er mange flotte projekter blevet hædret. Her er et lille udpluk:
2024
- Kategori 1 – Kulturarv: Søndergade 1, Tønder
- Kategori 2 – Byggeri: Storegade 20, Højer
- Kategori 3 – Erhvervsbyggeri: Storegade 46-48, Skærbæk
2023
- Ved Åen 17, Tønder
- Ballumvej 1, Højer
- Industrivej 29, Løgumkloster
2022
- Tingvej 26, Brøns
- Harres 14, Bredebro
- Papegøjevej 7, Tønder
Alle tidligere præmieringer kan ses på kommunens hjemmeside.
Vi glæder os til at modtage mange gode forslag – og til sammen at fejre de bygninger, der viser, hvordan investering i bygninger også er en investering i vores fælles kulturarv og hverdag.
Kontakter
Inge SmedegårdPlan & Udvikling
Tlf:74 92 92 50is1@toender.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune forlænger samarbejdet med frivillige sociale foreninger3.11.2025 13:48:33 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager i de kommende uger endnu et vigtigt skridt i samarbejdet med de frivillige sociale organisationer, der hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Tre nye partnerskabsaftaler skal underskrives – med Sozialdienst, Frelsens Hær og SINDhuset – og markerer dermed et fortsat forpligtende samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
Tønder forbigået i udpegningen af 11 industriparker28.10.2025 15:51:28 CET | Pressemeddelelse
Borgmesteren kalder det en forpasset mulighed for at styrke landdistrikterne og efterlyser geografisk balance og investeringer der, hvor de kan gøre den største forskel.
Fortæl hvor meget du bevæger dig - og vind 10.000 kr.14.10.2025 10:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker idræt i fritiden? Tønder Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar.
I kø for at stemme til 60+ Seniorråd10.10.2025 12:05:18 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde 60+ borger i Tønder Kommune har allerede stemt, efter at afstemningen åbnede digitalt den 7. oktober.
Tønder Kommune har landets tredje laveste personaleudskiftning i ældreplejen10.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra CEPOS viser, at Tønder Kommune er blandt de mest stabile i landet, når det gælder personaleudskiftning i den kommunale ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum