I kø for at stemme til 60+ Seniorråd
Over hver fjerde 60+ borger i Tønder Kommune har allerede stemt, efter at afstemningen åbnede digitalt den 7. oktober.

Valget til Tønder Kommunes 60+ Seniorråd er i gang. Siden den 7. oktober har kommunens borgere over 60 år haft mulighed for at afgive deres stemme digitalt, og valgdeltagelsen viser allerede stor interesse.
Af de i alt 13.306 stemmeberettigede borgere har 25,39 procent afgivet deres stemme pr. 10. oktober klokken 12. Det svarer til 3.378 personer. Valgdeltagelsen er jævn mellem kønnene med 25,86 procent blandt mænd og 25,11 procent blandt kvinder.
Valget afvikles sideløbende med kommunalvalget og finder sted hvert fjerde år. I år gennemføres afstemningen for første gang primært digitalt, medmindre man er fritaget for Digital Post.
11.516 borgere har modtaget valgkortet digitalt, mens 1.790 fritagne borgere har modtaget det som fysisk brev.
Der er opstillet 26 kandidater til de 13 pladser i rådet, som er fordelt på de tidligere kommuner i Tønder Kommune. Hvert lokalområde vælger to repræsentanter, mens Tønder har tre pladser.
Tre måder at stemme på
Borgere over 60 år kan afgive deres stemme på tre måder:
-
Digitalt via Digital Post frem til 18. november kl. 20.00
-
På borgerservicecentrene i hele kommunen fra 7. oktober til 14. november
-
Ved personligt fremmøde på et afstemningssted på valgdagen den 18. november kl. 8.00–20.00
60+ Seniorrådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og arbejder for at fremme et godt seniorliv for alle borgere over 60 år i Tønder Kommune.
Ved det seneste valg i 2021 deltog omkring 65 procent af de stemmeberettigede borgere, og valget i år tegner til igen at få en høj deltagelse.
Kontakter
Thomas DamFagchef, Borger-, Digital- & Ejendomsservice Teknik/Miljø, Service & Beskæftigelse
Tlf:28554953td@toender.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune forlænger samarbejdet med frivillige sociale foreninger3.11.2025 13:48:33 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager i de kommende uger endnu et vigtigt skridt i samarbejdet med de frivillige sociale organisationer, der hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Tre nye partnerskabsaftaler skal underskrives – med Sozialdienst, Frelsens Hær og SINDhuset – og markerer dermed et fortsat forpligtende samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
Tønder forbigået i udpegningen af 11 industriparker28.10.2025 15:51:28 CET | Pressemeddelelse
Borgmesteren kalder det en forpasset mulighed for at styrke landdistrikterne og efterlyser geografisk balance og investeringer der, hvor de kan gøre den største forskel.
Fortæl hvor meget du bevæger dig - og vind 10.000 kr.14.10.2025 10:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker idræt i fritiden? Tønder Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar.
Tønder Kommune har landets tredje laveste personaleudskiftning i ældreplejen10.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra CEPOS viser, at Tønder Kommune er blandt de mest stabile i landet, når det gælder personaleudskiftning i den kommunale ældrepleje.
Et træ med hemmeligheder: Laura og mor Line faldt for idéen med suttetræet9.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På biblioteket i Tønder står der et ganske særligt træ. Det ligner ved første øjekast en hyggelig installation i børnehøjde, men ser man nærmere efter, er træet hult og klar til at modtage sutter fra de små.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum