SMVdanmark indgår nyt forsikringspartnerskab: Medlemmer og medarbejdere får adgang til attraktive privatforsikringer hos Forsia Forsikring
SMVdanmarks medlemmer har siden nytår kunne købe attraktive erhvervsforsikringer til virksomheden gennem SMVforsikring. Fra oktober udvides tilbuddet i SMVforsikring, så SMVdanmarks medlemmer og deres medarbejdere nu også får adgang til konkurrencedygtige privatforsikringer gennem et partnerskab med Forsia Forsikring. Samarbejdet skal gøre det nemmere og mere overskueligt at vælge de rigtige forsikringer til en attraktiv pris i en travl hverdag.

SMVdanmark og Forsia Forsikring har gennem SMVforsikring netop indgået et nyt partnerskab, der giver SMVdanmarks medlemmer og deres medarbejdere adgang til en bred palet af privatforsikringer.
Formålet er at gøre det enkelt og overskueligt at vælge de rette forsikringer til en attraktiv pris, så både virksomheder og medarbejdere kan spare penge og tid i en travl hverdag.
”Hos små og mellemstore virksomheder er virksomhedslederen ofte også ejer. Derfor interesserer vi os naturligt for mennesket bag virksomheden og ikke kun virksomheden som juridisk enhed. For de mindste virksomheder fungerer vi populært sagt som den selvstændiges fagforening, og her er attraktive privatforsikringer ofte en del af medlemstilbuddet. Det bliver det nu også hos os,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
En naturlig udvikling af SMVforsikring
SMVforsikring er SMVdanmarks forsikringssamarbejde med Marsh McLennan Agency, der i dag formidler erhvervsforsikringer til SMVdanmarks medlemmer i brandet SMVforsikring – forsikringsformidling. SMVforsikring så dagens lys i januar 2025.
Når SMVforsikring har rådgivet om og givet tilbud til virksomhedslederen med den optimale forsikringsdækning af virksomheden, så ligger det i naturlig forlængelse også at få afdækket virksomhedslederens behov for sine egne privatforsikringer. Det vil derfor fortsat være Marsh McLennan Agency, der i brandet SMVforsikring, vil rådgive om og formidle privatforsikringerne fra Forsia Forsikring.
”Partnerskabet med Forsia Forsikring er en helt naturlig udvikling af SMVforsikring. Forsia Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab. Her er der ingen aktionærer, der skal have en stor profit på vores medlemmers forsikringer,” siger Jakob Brandt.
Han fortsætter:
”Udover Forsia Forsikrings meget konkurrencedygtige priser får vores medlemmer også adgang til særlige fordele som f.eks. online lægehjælp og cyberalarm i deres indboforsikring. Derfor opfordrer vi alle vores medlemmer til at få tjekket, om de har de rigtige privatforsikringer og få et tilbud”, siger Jakob Brandt.
Fælles værdier og fokus på kundeoplevelsen
Forsia Forsikring ser samarbejdet som et naturligt skridt i retning af at gøre personlige forsikringsløsninger mere tilgængelige.
”Partnerskaber er en vigtig del af vores strategi og vækst. Med SMVdanmark har vi fundet en partner, der deler vores værdier og har fokus på den gode kundebetjening. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet og skabe værdi for både medlemmerne og deres medarbejdere,” siger Frank Abel, administrerende direktør i Forsia Forsikring.
Han tilføjer:
”De får også adgang til vores digitale forsikringsrådgiver, der hurtigt guider dem til de rigtige dækninger og tilbud. Det betyder, at medlemmerne får attraktive løsninger uden besvær, hvilket er en stor fordel i en travl hverdag.”
Samarbejdet mellem SMVdanmark og Forsia Forsikring gennem SMVforsikring træder i kraft primo oktober 2025.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.19.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'15.12.2025 14:38:54 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.
Udenlandske kolleger driver dansk jobvækst: Hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet er udlænding15.12.2025 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008 er langt størstedelen af alle nye job i Danmark blevet besat af udlændinge. I dag er næsten hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet ikke dansk statsborger, men udviklingen slår igennem i hele landet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark.
SMVdanmark om EU-aftale: Et historisk gennembrud i kampen mod unødigt bøvl og bureaukrati9.12.2025 06:30:32 CET | Pressemeddelelse
EU’s nye Omnibus I-aftale er netop faldet på plads. Den forenkler kravene til bæredygtighedsrapportering og indfører klare grænser, der skal forhindre, at store virksomheders dokumentationskrav vælter ned over mindre underleverandører. Hos SMVdanmark kalder direktør Jesper Beinov aftalen et “historisk gennembrud” og storroser det danske EU-formandskab indsats.
Ny analyse sætter tal på EU-bureaukratiet, der bare fortsætter med at vokse4.12.2025 06:43:49 CET | Pressemeddelelse
På trods af politiske løfter om at bremse bureaukratiet, så er EU’s samlede regelmængde steget med 15,9 procent siden 2022. Det viser ny analyse fra SMVdanmark. "Det virker som om, systemet simpelthen har taget fejl af speeder og bremse," siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum