Ny kulturfestival lyser vinteren op i Esbjerg
Oplev den nye ESE Festival i januar 2026, hvor hverdagskulturen byder ind med nærvær og kreativ energi i vintermørket. Alle kan være med til at forme programmet.

Esbjerg Kommune blænder op for den helt nye ESE Festival fra den 17. til 25. januar 2026. Her får alle chancen for at opleve byens hverdagskultur midt i den mørke tid, hvor der er allermest brug for at tanke op på energi og inspiration.
ESE Festival forvandler Esbjerg til en scene for musik, teater, kunst, sport, mad og kreative fællesskaber. Fokus er rettet mod det nære og meningsfulde, og festivalen skaber oplevelser, der bringer mennesker sammen og viser nye sider af byen.
“Med ESE Festival åbner vi nye døre ind til Esbjergs levende og alsidige kultur- og fritidsliv, og festivalen giver os mulighed for at opleve hverdagskultur, aktiviteter og fællesskaber, som måske kunne være spændende og givende for os selv at tage del i. Vintermånederne kan godt blive lidt triste og ensomme, og vi håber, at ESE Festival kan skabe liv og oplevelser i en ellers lidt stille tid på året,” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose.
Den nye festival spiller positivt ind i Esbjerg Kommunes ambition om at gøre oplevelser og kultur til omdrejningspunktet for det gode liv, og den er endnu et skridt på vejen i arbejdet med at styrke Esbjerg Kommunes position som et levende og attraktivt sted.
En festival med plads til alle
ESE Festival er for hele byen, og både små og store er velkomne, uanset om de gerne vil opleve eller selv bidrage til festivalen.
Publikum kan se frem til et væld af oplevelser, der bl.a. tæller lydvandringer i vinterbyen, inspirerende talks, intime koncerter, kreative workshops, stemningsfulde byrum, gastronomiske oplevelser og nye perspektiver på velkendte steder.
Festivalen er også en oplagt anledning for byens butikker, foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og borgere til at skabe synlighed, møde nye mennesker og styrke byens handels- og kulturliv. Alle interesserede aktører kan tilmelde deres eget arrangement til ESE Festival, og programmet offentliggøres, når alle arrangementer er samlet.
Fakta om ESE Festival
ESE Festival finder sted i hele Esbjerg fra den 17. til 25. januar 2026. Festivalen bygger på fællesskab og hverdagskultur i øjenhøjde og inviterer både borgere, foreninger, virksomheder og kulturaktører til at bidrage. Alle aktiviteter kan tilmeldes på esefestival.dk, hvor man også finder information om festivalen.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vejen er nu banet for nye læseoplevelser hos elever på 13 folkeskoler i Esbjerg Kommune7.11.2025 09:22:55 CET | Pressemeddelelse
Elever på 13 skoler i Esbjerg Kommune tager nu nye bøger i brug, som de selv har valgt. Bøgerne skal styrke glæden ved at læse. På Vitaskolen i Esbjerg blev ankomsten af de nye bøger fejret med en fernisering.
Presseinfo: Valgdagen på Esbjerg Rådhus7.11.2025 08:35:02 CET | Pressemeddelelse
Den 18. november sætter valgdagen sit tydelige præg på Esbjerg Rådhus. For at sikre, at I har gode arbejdsbetingelser på dagen, kommer her en kort orientering om brugen af huset.
Grøn vækst får adresse i Esbjerg: Korskro Vest udpeget som statslig industripark28.10.2025 09:43:44 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har udpeget Esbjerg som hjemsted for en af Danmarks kommende statslige industriparker. Udpegningen markerer et vigtigt skridt i den grønne omstilling og styrker Esbjergs rolle som centrum for grøn energi og produktion.
MYRTHUE kører ud: Børn møder naturen dér, hvor de er27.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny indsats bringer kommunens børn tættere på naturen, når MYRTHUEs naturvejledere rykker ud til daginstitutionerne og viser, hvor meget der er at opdage i det grønne lige uden for døren.
Unge solstråler skaber glæde på plejehjem og fremtidshåb23.10.2025 10:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg skaber livsglæde på plejehjem – og får lyst til en fremtid i velfærdsfagene. Pressen inviteres til at møde unge og plejehjemsbeboere og høre om deres erfaringer med projektet Solstråler på plejehjemmet Solgården torsdag den 30. oktober kl. 15 – 17.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum