Esbjerg Kommune

MYRTHUE kører ud: Børn møder naturen dér, hvor de er

Del

En ny indsats bringer kommunens børn tættere på naturen, når MYRTHUEs naturvejledere rykker ud til daginstitutionerne og viser, hvor meget der er at opdage i det grønne lige uden for døren.

Børnegården Gredstedbro er en af de daginstitutioner, der for tiden får besøg af naturvejledere fra MYRTHUE. Foto: Esbjerg Kommune
Børnegården Gredstedbro er en af de daginstitutioner, der for tiden får besøg af naturvejledere fra MYRTHUE. Foto: Esbjerg Kommune

I en stor bunke blade leger en flok vuggestuebørn fra Børnegården Gredstedbro, at pindsvinebamsen er på vej i vinterhi. De hjælper med at gemme den trygt og godt i bladene.

”Godnat”, siger Karl på to år og klapper bunken.

Små øjeblikke som netop det finder for tiden sted rundt i Esbjerg Kommunes daginstitutioner, hvor børn og voksne i en ny indsats udforsker naturen i deres eget nærmiljø. Lige nu deltager 10 daginstitutioner i indsatsen, som alle kommunens 50 daginstitutioner i løbet af de næste par år bliver en del af. Baggrunden er et samarbejde mellem MYRTHUE – Natur, Kultur og Læring og Dagtilbud.

Undervejs opstår små og store spørgsmål som: Hvad spiser fuglene egentlig? Hvordan forvandler et lille æg sig til en smuk sommerfugl? Hvad sker der i komposten? Og hvilke tegn i naturen viser, at årstiderne skifter?

Den nære natur

Normalt besøger kommunens børn og unge MYRTHUE på et af de otte formidlingssteder, men i den nye indsats kommer MYRTHUEs naturvejledere i stedet ud til daginstitutionerne. Målet er nemlig at inspirere børn og voksne til at bruge den nære natur og få øje på alle mulighederne på f.eks. legepladsen, i parken, i skoven eller ved vandet i deres eget lokalområde.

Forløbet fungerer som sidemandsoplæring, hvor naturvejlederen sammen med pædagogisk personale fra daginstitutionen og en gruppe børn dykker ned i naturen på en legende og lærerig måde, der inspirerer til at afprøve nye ideer og aktiviteter i hverdagen.

Økonomisk støtte fra fond

Det hele kan lade sig gøre, fordi Dagtilbud har prioriteret naturen som indsatsområde, og Nordea-fonden gavmildt har doneret støtte til indkøb af en el-varebil, som naturvejlederne fra MYRTHUE kan transportere grej i, når de kører ud til daginstitutionerne.           

”Det giver så god mening, at naturvejlederne kører ud til børnene i deres egen hverdag og nærområde, for de behøver ikke tage langt væk for at udforske naturen. Der er masser at opdage lige der, hvor de er, og når børnene selv får lov til at undersøge naturen, er det samtidig et vigtigt skridt til at passe godt på den,” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Skoleudvalget.

Større forståelse for naturen

Projektet bygger på erfaringerne fra et pilotprojekt i Bramming-området, men er nu udvidet til at dække hele kommunen. Forløbene strækker sig over nogle måneder og undervejs får personalet inspiration, faglig sparring og idéer til at bruge naturen til leg og læring.

”Vi arbejder i forvejen med naturen i hverdagen, men det har været inspirerende at få andre perspektiver og nye lege introduceret af naturvejlederne. For eksempel har vi lånt terrarier til at passe snegle og regnorme. Det har givet børnene en meget større forståelse for, hvordan de lever, og at vi skal huske på at passe godt på dyrene,” fortæller Katrine Brandt, pædagog i Børnegården Gredstedbro.

Kontakter

Diana Mose Olsen, formand for Børn & Skoleudvalget, tlf. 29 43 29 26, diol@esbjerg.dk

Billeder

Pindsvinet bliver puttet i vinterhi. Foto: Esbjerg Kommune
Pindsvinet bliver puttet i vinterhi. Foto: Esbjerg Kommune
Download
Støtte fra Nordea-fonden har gjort det muligt at købe en bil til transport af grej. Foto: Esbjerg Kommune
Støtte fra Nordea-fonden har gjort det muligt at købe en bil til transport af grej. Foto: Esbjerg Kommune
Download
Naturen bliver nærstuderet. Foto: Esbjerg Kommune
Naturen bliver nærstuderet. Foto: Esbjerg Kommune
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye