Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturnatten på Kulturværftet og Toldkammeret: Lys, musik, kunst og fællesskab

18.9.2025 15:23:47 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Fredag den 26. september slår Kulturværftet og Toldkammeret dørene op til en stemningsfuld Kulturnat fyldt med lys, musik, kunst og fællesskab. Aftenen byder på et varieret program med kreative aktiviteter, udstillinger og festligheder for både børn, unge og voksne.

Kulturværftet by night

Udstilling: Forbliv i lys

Eleverne fra Kulturværftets kunstneriske talentuddannelse for unge, BGK Artlab, inviterer indenfor til udstillingen Forbliv i lys. Her kan publikum opleve et sanseligt univers, hvor kontrasterne mellem lys og mørke, stilhed og lyd udforskes gennem installationer, objekter og lydlandskaber – alt skabt af de unge kunstnere selv.


📍 Krydsfeltet, Kulturværftet, Allegade 2, Helsingør
🕔 Kl. 17.00–21.00
🎟 Fri entré

Kreativ maskeworkshop

Børn og familier kan slippe fantasien løs i Billedskolens maskeworkshop, hvor kunstner Katja Bie guider deltagerne i at skabe deres helt egne farverige masker. Workshoppen er et kreativt frirum, hvor papir, farver og glimmer får lov til at folde sig ud – og hvor børnene kan tage deres helt personlige kunstværk med hjem. 

📍 Billedskolens værksted, Toldkammeret
🕔 Kl. 16.00–19.00
🎟 Fri entré

Til smagsløgene

Spisehuset på Kulturværftet holder denne aften åbent til 21.30, og på Toldkammeret dækkes op til fællesspisning fra kl. 17.45. Her kan gæsterne nyde et lækkert måltid i hyggelige rammer og mærke den særlige Kulturnat-stemning, hvor samtaler og fællesskab er lige så vigtige som maden på bordet. 

📍 Spisekammeret, Toldkammeret
🕔 Kl. 17.45–19.00
💰 Pris: 95 kr. pr. person

Instant Disco – når dansegulvet kalder

Efter fællesspisningen i Toldkammeret ryddes gulvet, og stemningen skrues i vejret, når Mikkel Bagger (kendt fra bl.a. HOT på P4) inviterer til Instant Disco. Her er der garanti for svedige discorytmer og listige dansetrin, du måske havde lagt på hylden – indtil nu.
📍 Toldkammeret
🕔 Efter fællesspisningen, frem til kl. 21.00

Se hele programmet for Kulturnatten på www.kuto.dk.

Kontakter

Billeder

Kulturværftet
Download

Links

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse

I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.

Nyt samarbejde skal skabe mere lige adgang til kulturlivet i Helsingør19.8.2026 11:00:08 CEST | Pressemeddelelse

Boliggården, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan, Kulturværftet, Helsingør Teater og M/S Museet for Søfart går sammen om et treårigt projekt med titlen ”Kunsten at trives”. Med en bevilling på 2.786.000 kroner fra Augustinus Fonden skal partnerskabet udvikle nye metoder, der gør kunst, kultur og frivillige fællesskaber mere tilgængelige for voksne i socialt udsatte positioner.

Kulturværftet går all in på efteråret – og gør Helsingør til hospot for kunst og kultur på tværs af generationer18.8.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver alt andet end et stille efterår i Helsingør. Kulturværftet præsenterer et sæsonprogram, der går all in på stærke kulturoplevelser med en bred vifte af internationale navne, aktuelle danske artister og markante sceniske formater. Samtidig lægger byen scene til en international musikbegivenhed for børn og unge, som samler deltagere fra hele verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye