Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse
25.8.2026 13:12:55 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.

”Det gør mig stolt, at vi endnu en gang oplever så stor interesse for BGK Artlab. Ansøgerne har vist et imponerende engagement og en stærk lyst til at udvikle deres kunstneriske praksis. Det lover godt for den kommende årgang,” siger Jakob Tækker, koordinator på BGK Artlab.
Stærkt ansøgerfelt med stor bredde
BGK Artlab fungerer som den regionale billedkunstneriske grunduddannelse i Nordsjælland og tiltrækker unge fra hele regionen – fra både større og mindre byer. BGK Artlab har base i værkstederne i Toldkammeret, hvor eleverne samles i et professionelt og eksperimenterende læringsmiljø med en fælles ambition om at udvikle deres kunstneriske praksis. De nye elever er udvalgt på baggrund af deres kunstneriske potentiale, kreativitet og evne til at arbejde undersøgende med visuelle udtryk. Årets ansøgerfelt viste en stor variation i både materialer, arbejdsformer og kunstneriske retninger, hvilket understreger bredden i det regionale talentlag.
En del af en større udvikling
”Vi ser i disse år en stigende efterspørgsel blandt unge efter stærke, kreative talentmiljøer, hvor de kan fordybe sig og udvikle deres kunstneriske praksis. Som regional talentuddannelse spiller BGK Artlab en vigtig rolle i den udvikling – både ved at styrke fødekæden til de videregående kunstneriske uddannelser og ved at bidrage til fremtidens kunstnere og kreative aktører. Samtidig er det afgørende, at unge får mulighed for at eksperimentere, indgå i fællesskaber og arbejde seriøst med deres ideer tidligt,” siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Stærkt fundament for fremtidens kunstnere
Med årets optag fortsætter BGK Artlab med at styrke sin position som et centralt talentmiljø for unge billedkunstnere i Nordsjælland. Uddannelsen giver eleverne mulighed for at fordybe sig i kunstneriske processer, arbejde på tværs af medier og udvikle deres praksis i et ambitiøst fællesskab. Mange tidligere elever fortsætter efterfølgende på videregående uddannelser inden for kunst, design og arkitektur – og bidrager aktivt til kunst- og kulturlivet både lokalt og nationalt.
Fakta om BGK Artlab
BGK Artlab er en treårig billedkunstnerisk talentuddannelse udbudt af Kulturværftet for unge mellem 15 og 25 år. Eleverne forberedes til videregående uddannelser inden for kunst, design, arkitektur og andre kreative fag. Uddannelsen er et regionalt talentmiljø for unge kunstnere fra hele Nordsjælland og en del af det nationale BGK-netværk, der arbejder for at styrke talentudviklingen inden for billedkunst og skabe sammenhæng mellem lokale talentmiljøer og videregående kunstneriske uddannelser.
BGK Artlab er en del af Kulturværftets kunstneriske læringsmiljøer, der også rummer Kulturværftets Billedskole. Skolen tilbyder sæsonforløb for 130 børn og unge fra ca. 6 til 18 år med kurser i bl.a. billedkunst, keramik, illustration og designeksperimenter. Holdene følger skolernes ferieplan og med plads til 13–16 deltagere.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 570.000 besøgende Kulturværftet, 160.000 besøger Toldkammeret, 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca. 40.000 til de årlige 245 koncerter.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny, stor udstilling på Biblioteket Kulturværftet inviterer besøgende ind i Tove Janssons vidunderlige mumiunivers13.10.2026 11:29:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober slår Helsingør Kommunes Biblioteker dørene op til den helt nye biblioteksudstilling Kometen kommer. Det bliver en sanselig oplevelse for både børn og voksne.
Helsingør sætter en af Nordens største kunstnere i nyt lys5.10.2026 10:09:38 CEST | Pressemeddelelse
De fleste kender mumitroldene. Færre kender kunstneren, forfatteren, illustratoren og samfundssatirikeren bag dem. Nu samler Helsingør en omfattende markering af den finlandssvenske multikunstner Tove Jansson, der i generationer har formet nordisk kultur og litteratur.
Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet29.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.
Fra musikarv til nutidens hitlister: Kulturværftet offentliggør sommerkoncert 202728.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk musiks mest ikoniske navne får selskab af to nye publikumsfavoritter, når Kulturværftet inviterer til stor sommerkoncert på havnefronten lørdag den 19. juni 2027.
Ny besætning overtager roret på Knejpe Festival15.9.2026 11:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at hive trosserne ind, lægge kursen ud i efterårsstormen og lade Helsingørs knejper dirre af musik, historier og saltvand i øjenkrogen: 2. og 3. oktober er Knejpe Festival atter klar 2026 – og i år med nyt mandskab på broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


