GF Fonden

Del af større plan: Ny cykelbane skal lette trængsel ved skole

Del

BILLEDREPORTAGE/HOLSTEBRO: På Rolf Krake Skolen er holdningen klar: flere elever bør cykle i skole. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat får eleverne nu mulighed for at øve sig i at cykle på en nyindkøbt cykelbane. Torsdag den 18. september blev banen indviet.

Anton, Filippa, Chili og Neya stod klar til start, da GF Fonden var forbi Rolf Krake Skolen torsdag den 18. september for at indvie skolens nye, mobile cykelbane. Cykelbanen er indkøbt med støtte fra GF Fondens Trafiklegat og skal hjælpe eleverne med at øve basale cykelfærdigheder.
Anton, Filippa, Chili og Neya stod klar til start, da GF Fonden var forbi Rolf Krake Skolen torsdag den 18. september for at indvie skolens nye, mobile cykelbane. Cykelbanen er indkøbt med støtte fra GF Fondens Trafiklegat og skal hjælpe eleverne med at øve basale cykelfærdigheder. GF Fonden

- Morgenerne er et virvar af biler. Selvom vores elever kommer fra en radius på kun 4 km, og altså bor i cykelafstand fra skolen, så oplever vi, at rigtig mange elever bliver kørt. Det kan der selvfølgelig være praktiske årsager til, men ofte handler det også om forældrenes utryghed. fortæller Per Skovgaard, afdelingsleder på Rolf Krake Skolen.

Utrygheden og trængslen skal et nyt fokus på cykling råde bod på. Med støtte fra GF Fonden, der sammen med flere end 380.000 medlemmer ejer GF Forsikring, har Rolf Krake Skolen fået midler til at indkøbe en cykelbane og også en håndfuld genbrugscykler.

Elever stod klar til at indvie cykelbanen

På cykelbanen, som er udviklet af Rådet for Sikker Trafik, bliver eleverne udsat for 10 forskellige øvelser, der skal udfordre og styrke koordination, overblik og balance på cykel.

I torsdags var elever fra 4., 5. og 6. klasse mødt ind til skoledagen med deres cykler, så de kunne teste banen af og få den formelt indviet.

- Vi ved af erfaring, at de børn, der påstår, de ikke kan cykel, sagtens kan. Det kræver bare, at vi skubber lidt på og også hjælper med at få øvet basale cykelfærdigheder som at svinge, starte og stoppe. På den måde får børnene en succesoplevelse og får lyst til selv at transportere sig til skole. På sigt kan det forhåbentlig også lette morgentrafikken rundt om skolen, uddyber Per Skovgaard.

Cykelundervisning gøres obligatorisk

Rolf Krake Skolen har i flere år arbejdet målrettet på at gøre cykelvejene til og fra skolen mere sikre. Nu skal egentlig træning på den nye cykelbane også være med til at få flere elever i sadlen.

Derfor har skolen afsat timer til specifik cykelundervisning, som varetages af skolens trafiklærer. Undervisningen er tilrettelagt med et årshjul for hvert klassetrin og tydelige læringsmål for, hvad eleverne skal kunne.

–  Hos GF Fonden ønsker vi at flere vælger at cykle. Cykling er godt for den mentale og fysiske trivsel, og vi fremmer cykelglæden ved at gøre børnene fortrolige og trygge ved at cykle, fortæller Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, og hun slutter:

–  Vi støtter indsatsen her på Rolf Krake Skolen med vores trafiklegat, fordi de arbejder så dedikeret med at få flere til at cykle. Alene det, at de har gjort cykeltræning obligatorisk på alle klassetrin, fortjener meget stor ros.

Fakta om GF Fondens Trafiklegat

GF Fonden har en lang årrække uddelt penge til ildsjæle, institutioner og foreninger rundt om i landet, som gør noget for den lokale trafiksikkerhed og trafikadfærd. 

I år uddeles i alt 600.000 kroner, og GF Fonden har haft særlig fokus på at finde projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne til at cykle mere.

Projekterne udvælges af GF Fondens Trafikkomité, der består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:

  • Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomitéen, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen
  • Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
  • Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
  • Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
  • Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
  • Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.


Næste mulighed for at søge GF Fondens Trafiklegat er i januar og februar 2026. Læs mere på GF Fondens hjemmesiden. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Per Skovgaard , afdelingsleder på Rolf Kraken Skolen, modtog ros, tak og et diplom fra Helle Nielsen, udviklingschef for GF Fonden. Trafiklegatet skal gøre flere elever trygge ved at cykle.
Per Skovgaard , afdelingsleder på Rolf Kraken Skolen, modtog ros, tak og et diplom fra Helle Nielsen, udviklingschef for GF Fonden. Trafiklegatet skal gøre flere elever trygge ved at cykle.
Rolf Krake Skolen
Download
En af øvelserne på den mobile cykelbane er porten, som man skal køre igennem med kroppen nedbøjet over styret. Her er Anton kommet igennem øvelsen i god stil.
En af øvelserne på den mobile cykelbane er porten, som man skal køre igennem med kroppen nedbøjet over styret. Her er Anton kommet igennem øvelsen i god stil.
GF Fonden
Download
Brat højresving og venstresving om en rund måtte er også en del af cykelbanen, som GF Fonden har givet Rolf Krake Skolen midler til.
Brat højresving og venstresving om en rund måtte er også en del af cykelbanen, som GF Fonden har givet Rolf Krake Skolen midler til.
GF Fonden
Download
Rigtig mange elever på Rolf Krake Skolen cykler, men mange bliver også kørt, fordi de er utrygge ved at cykle. Fornyet fokus på cykling og decideret cykelundervising skal råde bod på utrygheden.
Rigtig mange elever på Rolf Krake Skolen cykler, men mange bliver også kørt, fordi de er utrygge ved at cykle. Fornyet fokus på cykling og decideret cykelundervising skal råde bod på utrygheden.
GF Fonden
Download
Den nye, mobile cykelbane på Rolf Krake Skolen blev indviet  af 4., 5. og 6. klasse, og køen var lang for at prøve øvelserne på banen af.
Den nye, mobile cykelbane på Rolf Krake Skolen blev indviet af 4., 5. og 6. klasse, og køen var lang for at prøve øvelserne på banen af.
GF Fonden
Download
Cykeltræning på Rolf Krake Skolen skal få flere elever i sadlen. Derfor har skolen afsat timer til specifik cykelundervisning, som varetages af skolens trafiklærer. Undervisningen foregår bl.a. på nyindkøbt cykelbane.
Cykeltræning på Rolf Krake Skolen skal få flere elever i sadlen. Derfor har skolen afsat timer til specifik cykelundervisning, som varetages af skolens trafiklærer. Undervisningen foregår bl.a. på nyindkøbt cykelbane.
GF Fonden
Download

Overskud til hinanden i trafikken

GF Fonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder målrettet på at fremme sikkerheden, trygheden og den gode trafikadfærd for alle trafikanter på tværs af både alder, bopæl, transportform og livsvilkår. GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev grundslagt af lokale ildsjæle i 1967 med det formål at skabe en god bilforsikring til en rimelig pris.

Læs på mere fondens hjemmeside: www.gffonden.dk

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye