
Påske på Frilandsmuseet: Forårsfornemmelser, bindebreve og nylagte æg12.3.2025 14:58:37 CET | Frilandsmuseet - Det gamle Danmark | Pressemeddelelse
Påskeæg i fine farver, drillende gækkebreve, æggende lege og fejring af det spirende forår. Det forbinder mange med påske, og det kan I også opleve, når vi på Frilandsmuseet fejrer påske fra den 12. - 21. april med alt, hvad den kan trække af æg’tiviteter. Men påsken var også en udfordrende tid for bønderne, og i den forbindelse var traditioner et vigtigt redskab til at skabe ro og håb i en hård verden.