Drivkraft Danmark hilser øget synlighed omkring brændstofpriser velkommen – men efterlyser samtidigt handling for el-ladekunderne
Drivkraft Danmark hilser forslaget om øget synlighed på brændstofpriser for forbrugerne velkomment. Den samme synlighed for forbrugerne savnes dog på ellademarkedet, hvor forbrugerne er efterladt i et meget uigennemskueligt marked. F.eks. kan en dansk familie, der kører 15.000 km. om året, spare over 4.000 kr. om året ved at gå fra et abonnement med fast pris til kun at betale for den mængde el, de lader.

Erhvervsministeriet har i dag offentliggjort en undersøgelse om priskonkurrencen indenfor detailsalg af benzin og autodiesel. Selvom der i analysen ikke vurderes at være udfordringer i forhold til konkurrencereglerne, så peges der på, at øget online synlighed omkring priserne på de enkelte tankstationer kan være til gavn for forbrugerne. Derudover vurderer ministeriet, at der skal indføres et forbud mod at offentliggøre listepriser på selskabernes hjemmeside.
Drivkraft Danmark noterer sig forslaget om forbud på at offentliggøre listepriser på hjemmesiderne, og hilser forslaget om øget synlighed for forbrugerne velkomment. Der er i dag allerede stor synlighed omkring priserne på markedet, hvor tankstationerne skilter deres priser tydeligt. Hvis der kan bygges oven på det, ved at give forbrugerne adgang til en online prisportal, vil branchen gå positiv ind i det.
Den samme synlighed for forbrugerne savnes dog på ellademarkedet, hvor forbrugerne er efterladt i et meget uigennemskueligt marked. Modsat benzin- og dieselmarkedet lader mange elbilsejere også hjemme hos dem selv, hvilket har ført til en række abonnementsløsninger med fastpris på hjemme- og udeladning. Konkurrencerådet har i 2023 påpeget, at det er et problem for forbrugerne, fordi det er svært for forbrugerne at gennemskue, hvad de reelt betaler for den mængde el, de lader.
I mange tilfælde vil forbrugerne kunne spare flere tusinde kroner om året ved en mere simpel løsning, hvor de kun betaler for den mængde el, de lader ude og hjemme. F.eks. kan en dansk familie, der kører 15.000 km. om året, spare over 4.000 kr. om året ved at gå fra et abonnement med fast pris til kun at betale for den mængde el, de lader.
Direktør Jacob Stahl Otte:
Vi mener, at vores branche i dag har stor åbenhed omkring priserne. Kan en øget online synlighed omkring priserne hjælpe forbrugerne yderligere, så går vi positivt ind i at finde en løsning på det.
Vi ærgrer os dog samtidigt over, at man ikke ved samme lejlighed tager fat i de anbefalinger omkring priskonkurrencen i ellademarkedet, som Konkurrencerådet foreslog for snart to år siden. Det er vores vurdering, at der er et meget stort besparelsespotentiale for de danskere, som i dag har et uhensigtsmæssigt ladeabonnement. Med den udvikling, vi ser i ejerskabet af elbiler, er det en problemstilling, som hastigt bliver større til ulempe for forbrugerne.
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkMichael Mucke JensenTeknik- og miljøchef
Tlf:+ 45 33 45 65 14mmj@drivkraftdanmark.dkDrivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Ny TCO-beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler3.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer i samarbejde med COWI en ny TCO-beregner på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det lettere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler – en vigtig hjælp til at overvinde en af de største barrierer, som især små vognmænd står overfor.
Fjernelse af elafgift: Godt for danskerne, men løser ikke den usunde konkurrencesituation på lademarkedet21.8.2025 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen fjerner elafgiften i to år. Det er godt for danskerne og deres pengepung, men løser ikke elbilisternes problemer med den usunde konkurrencesituation på lademarkedet.
Drivkraft Danmark henter erfaren brancheprofil som ny politisk chef26.6.2025 09:38:35 CEST | Pressemeddelelse
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for de danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører styrker sine politiske muskler med ansættelsen af Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef.
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum