Universitetsklinik for Hånd-, hofte- og knækirurgi blåstemplet for tredje gang i træk
19.9.2025 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Universitetsklinikken for Hånd-, hofte- og knækirurgi på Regionshospitalet Gødstrup blev etableret i 2015, og er blevet forlænget fem år mere.

Forlængelsen af status som universitetsklinik sker på baggrund af en positiv indstilling fra et videnskabeligt bedømmelsesudvalg.
– Det er en stor anerkendelse af vores forskningsmiljø. Det betyder, at vi kan fortsætte med at forske på højt niveau og tiltrække dygtige forskere til gavn for patienterne, siger professor Torben Bæk Hansen, leder af universitetsklinikken for Hånd-, hofte- og knækirurgi på Regionshospitalet Gødstrup.
Forskning med direkte betydning for patienterne
Klinikkens forskningsområder favner bredt – fra optimerede patientforløb til kunstige knæled, slidgigt i tommelfingeren, rehabilitering efter ortopædkirurgi og behandling af hoftebrud.
– Vi arbejder hele tiden på at omsætte vores forskning til bedre og mere effektive patientforløb. Et eksempel er kunstige led i hånden, hvor vi har forbedret holdbarheden, så yngre patienter med slidgigt i tommelfingeren kan få et mere varigt og funktionelt resultat, fortæller Torben Bæk Hansen.
Ambitionen for de næste fem år vil fortsat være at forske i de ortopædkirurgiske lidelser, der rammer flest i befolkningen.
Fakta om universitetsklinikkerne
En universitetsklinik, etableret i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland, er kendetegnet ved forskning på højt internationalt niveau, et betydeligt publikationsniveau og en nationalt anerkendt position inden for sit område.
Regionshospitalet Gødstrup huser seks af Region Midtjyllands 12 universitetsklinikker:
• Arbejds- og miljømedicin
• Diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom
• Flavour, balance og søvn
• Gynækologisk HPV-relateret sygdom
• Hånd-, hofte- og knækirurgi
• Nyresygdomme og blodtryksforhøjelse.
Regionshospitalet Gødstrup arbejder løbende på at udvikle nye forskningsmiljøer, der kan opnå status som universitetsklinik. Det sker blandt andet gennem en strategisk satsning på hospitalets såkaldte forskningsafsnit – stærke miljøer, hvor forskning på højt niveau bidrager til nye løsninger og bedre behandling for patienterne.
Nøgleord
Kontakter
Professor Torben Bæk HansenUniversitetsklinik for Hånd-, hofte- og knækirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
Tlf:22132307torbehns@rm.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Sammen om diagnosen vinder initiativprisen18.9.2026 09:34:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny form for diagnosesamtaler giver øget tryghed og bedre sammenhæng mellem hospital og kommune for patienter med alzheimersdemens. Nu har tiltaget vundet Region Midtjyllands Initiativpris.
Gødstrup skal stå i spidsen for ny regional ernæringsklinik16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 får Regionshospitalet Gødstrup ansvaret for en ny klinik for ernæring i Region Midtjylland. Målgruppen er omkring 14.000 patienter med behov for sondeernæring eller ernæringspræparater i eget hjem.
Hospital og kommuner tester ny løsning til borgere med blæreproblemer10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Akutfunktionerne i Ikast-Brande Kommune og Holstebro Kommune undersøger sammen med Regionshospitalet Gødstrup, om en ny type blærekateter kan mindske komplikationer, der opstår ved langvarigt brug.
130 til borgermøde i Ringkøbing: Gang i dialogen om fremtidens sundhedstilbud9.9.2026 13:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan sundhedsvæsnet komme tættere på vestjyderne? Det var aftenens store spørgsmål til borgermødet i ROFI-Centret i Ringkøbing. Her var 130 borgere mødt op for at dele deres ønsker til fremtidens nære sundhedstilbud.
Åbent Hospital blev til børnenes hospital7.9.2026 10:48:32 CEST | Pressemeddelelse
850 børn og voksne var søndag den 6. september forbi hospitalet i Gødstrup. Heldigvis ikke fordi de var syge eller kommet til skade, men fordi de havde valgt at bruge dagen på Åbent Hospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum