Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater
Frem til den 1. november kan der indsendes forslag til, hvem der skal modtage Handicapprisen 2025. Hvem fortjener et skulderklap for at gøre en ekstra indsats for at gøre livet for handicappede lidt bedre?

Hver dag er der mennesker i Tønder Kommune, som gør en forskel, der rækker langt ud over det forventede. Det kan være en frivillig, der altid stiller op. En forening, der skaber fællesskab og glæde. Eller en arbejdsplads, der viser, at inklusion kan lade sig gøre i praksis.
Nu har du chancen for at hylde dem. Handicaprådet i Tønder Kommune efterlyser kandidater til Handicapprisen 2025 – en pris, der sætter spot på de lokale ildsjæle og initiativer, som gør livet bedre for borgere med handicap.
Prisen er på 5.000 kroner og bliver uddelt ved et arrangement på rådhuset den 3. december kl. 16.00, på FN’s Internationale Handicapdag. Alle er velkomne til at være med, men af hensyn til forplejning er der tilmelding til: as6@toender.dk.
Forslag til kandidater skal indsendes inden 1. november, og det kan ske via Tønder Kommunes hjemmeside: https://www.toender.dk/din-kommune/haedring-og-priser/handicapprisen/
Siden 2009 er prisen blevet givet til en lang række ildsjæle og initiativer.
2024 – Jette Moshage
2023 – Bluefighters i Toftlund Håndboldklub (Lykkeliga)
2022 – Jens Petersen
2021 – SIND-huset
2020 – Rosenvængets venner
2019 – Laust Mensel
2018 – Randi Petersen
2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
2016 - Musik og Gøgl festivalen
2015 - Charlotte Larsen
2014 - Lundens Bondegårdsferie
2013 - Anne Hvidberg
2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
2011 - Tønder handicap idrætsdag
2010 - Der kom ingen forslag til prismodtager
2009 - Prisen blev delt i to, den gik til Huset Venture og Pernille Raahauge
Kontakter
Anette SlothProjektassistentPolitik og Strategi
Tlf:74 92 95 39as6@toender.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune forlænger samarbejdet med frivillige sociale foreninger3.11.2025 13:48:33 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager i de kommende uger endnu et vigtigt skridt i samarbejdet med de frivillige sociale organisationer, der hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Tre nye partnerskabsaftaler skal underskrives – med Sozialdienst, Frelsens Hær og SINDhuset – og markerer dermed et fortsat forpligtende samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
Tønder forbigået i udpegningen af 11 industriparker28.10.2025 15:51:28 CET | Pressemeddelelse
Borgmesteren kalder det en forpasset mulighed for at styrke landdistrikterne og efterlyser geografisk balance og investeringer der, hvor de kan gøre den største forskel.
Fortæl hvor meget du bevæger dig - og vind 10.000 kr.14.10.2025 10:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker idræt i fritiden? Tønder Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar.
I kø for at stemme til 60+ Seniorråd10.10.2025 12:05:18 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde 60+ borger i Tønder Kommune har allerede stemt, efter at afstemningen åbnede digitalt den 7. oktober.
Tønder Kommune har landets tredje laveste personaleudskiftning i ældreplejen10.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra CEPOS viser, at Tønder Kommune er blandt de mest stabile i landet, når det gælder personaleudskiftning i den kommunale ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum