
Dyrt dobbeltarbejde på E45 undgås - østjyske politikere roser minister
Transportministeren offentliggjorde i går resultatet af Vejdirektoratets undersøgelse af tilslutningsanlæggene på E45, og politikere og erhvervsliv i Østjylland jubler over udfaldet: 11 ud af 15 anlæg tilpasses, så de kan håndtere fremtidens lange og mere klimavenlige lastbiler. Alle tilpasninger sker allerede inden for den igangværende anlægsfase.

Baggrunden er, at de eksisterende anlæg ikke var gearet til de 34 meter lange vogntog, som en ny virksomhedsordning ellers giver virksomhederne adgang til at bruge. Uden tilpasninger så man ind i flere år med dyrt dobbeltarbejde og øget trængsel på E45, hvor anlæg først blev bygget – og derefter skulle graves op igen. Den udvikling er nu bremset.
"Det er en vigtig beslutning for Østjylland. Ved at tænke langsigtet og fremtidssikre infrastrukturen allerede nu, får vi en løsning, der både understøtter erhvervslivet, den grønne omstilling og vores position som Danmarks stærkeste vækstcentrum uden for hovedstaden,” siger Frands Fischer, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg.
Konkrete forbedringer for virksomheder og pendlere
De 11 tilpassede anlæg er afgørende for de mange virksomheder langs E45, som har brug for bedre adgang til statsvejnettet og mulighed for at anvende længere lastbiler – til gavn for både effektiviteten og mobiliteten. Samtidig betyder det færre flaskehalse og mindre gene for de mange pendlere, der hver dag bruger motorvejen.
Ole Vind, næstformand i Business Region Aarhus og borgmester i Hedensted uddyber: "Det her er en fantastisk løsning for hele Østjylland. Ministeren og forligskredsen fortjener stor ros for at vise rettidig omhu ved at fremtidssikre tilslutningsanlæggene langs E45. Det giver færre gener for pendlerne og bedre rammer for erhvervslivet – og det viser handlekraft i praksis”.
Virksomhederne er blevet hørt
Erhvervslivet har spillet en central rolle i at synliggøre behovet. REMA 1000 er blandt de virksomheder, der tidligere har efterlyst handling:
"Vi har længe peget på behovet for bedre adgang til statsvejnettet for de lange vogntog, og det er meget positivt, at der nu er blevet handlet. Det vil gøre vores logistik mere effektiv og skabe værdi hele vejen gennem kæden – fra producent til butik." siger Henrik Burkal, administrerende direktør i REMA 1000.
Gårsdagens beslutning er et klart bevis på, hvad der kan opnås, når lokale og nationale kræfter arbejder sammen. Med denne løsning har ministeren og forligskredsen styrket den østjyske korridor – og dermed skabt bedre forudsætninger for vækst og sammenhængskraft i hele regionen.
Nøgleord
Kontakter
Frands FischerFormand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg
Tlf:+45 22 30 65 55Ole VindNæstformand for Business Region Aarhus og borgmester i Hedensted
Tlf:+45 40 74 71 79Henrik BurkalAdministrerende direktør for Rema 1000 Danmark
Tlf:+45 21 64 07 70Stine Gjevnøe SørensenKommunikationskonsulent, Business Region Aarhus
Tlf:+45 23 66 91 05gsts@aarhus.dkBilleder

FAKTABOKS: Hvad er Business Region Aarhus?
Business Region Aarhus er et samarbejde mellem 12 østjyske kommuner med ét fælles mål: at styrke Østjylland som Danmarks næststørste vækstområde. Samarbejdet repræsenterer 1 million borgere, 70.000 virksomheder og en halv million arbejdspladser. Vi arbejder for bedre rammevilkår for virksomhederne – med fokus på infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft og grøn omstilling.
Læs mere: www.businessregionaarhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Business Region Aarhus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.