Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Regeringens energiudspil rummer gode initiativer, men for lidt og for sent

Del

Regeringen har lanceret et nyt udspil, der skal mindske den lokale modstand mod nye solcelle- og vindmølleanlæg. På trods af gode takter i udspillet, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke er tilstrækkeligt og tiltagene kommer for sent. Organisationen har i flere år efterlyst langt større kompensation og lokale hensyn for at undgå affolkning i områder tæt på solceller og vindmøller.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard Foto: Mads Krabbe

– Udspillet indeholder flere gode elementer, som vi har efterspurgt i årevis. Men jeg vurderer, at det kommer alt for sent. Modstanden mod især de meget store solcelleanlæg på marker har allerede bidt sig fast mange steder, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringens udspil rummer blandt andet fordoblet kompensation til de allernærmeste naboer til solceller, mulighed for billigere strøm, en lidt større kreds af naboer, der får salgsoption, flere penge til landdistrikterne og lettere adgang for kommuner og regioner til selv at opstille solceller på deres bygningers store tagflader.

– Det er positivt, at der kommer mere fokus på de problemer, som mange naboer og nærmeste lokalsamfund længe har oplevet i opstillingen af vedvarende energi. Men problemerne er ikke nye. Derfor er det godt, at regeringen vil forbedre vilkårene for naboer og lokalsamfund, men det ændrer ikke ved, at tusindvis af borgere allerede står midt i konflikterne, udtaler Steffen Damsgaard.

Større kompensation – men utilstrækkelig ordning

Et centralt forslag er en fordobling af den såkaldte VE-bonus til naboer til kommende solcelleanlæg, hvilket betyder en årlig kompensation på ca. 9.000 kr. for dem, der bor inden for 200 meter af et solcelleanlæg.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men ordningen er ikke tilstrækkelig i sin nuværende form. Man skal bo meget tæt på et solcelleanlæg for at få del i VE-bonusbetalingen, og kompensationen afspejler ikke de reelle gener. Vi foreslår en model, hvor flere naboer omfattes ved at udvide zonen rundt om solcelleanlæggene betydeligt, og hvor beløbet gradueres, så de tættest beliggende og mest berørte boligejere får mest, siger Steffen Damsgaard.

Afstanden fra et solcelleanlæg til nærmeste boligejere er i dag kun vejledende, og kun i ekstreme situationer med solceller på tre eller fire sider af en bolig bliver afstandsanbefalingerne på 750 meter nu gjort til et afstandskrav. Det er en forbedring, men afstandsanbefalingerne, på 150 meter og 300 meter ved solceller på henholdsvis en eller to sider af en bolig, burde også ophøjes til at være minimumsafstand.  

At lidt flere boligejere fremadrettet kan få en salgsoption, fordi de bor tæt på et solcelleanlæg, er en forbedring af den nuværende ordning, men både ordningen for værditab og salgsoptioner burde forbedres, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Lokal opbakning kræver lokal inddragelse

Trods flere positive elementer savner Landdistrikternes Fællesråd fokus på reel borgerinddragelse.

– Den røde tråd er, at regeringen vil skabe større lokal opbakning. Derfor er det uforståeligt, at borgerinddragelsen ikke styrkes endnu mere. Tværtimod har vi i de seneste år set forslag om at forkorte høringsfrister og en række andre lovforslag, der begrænser borgernes mulighed for indflydelse – det er i direkte modstrid med intentionerne, siger formanden.

Han opfordrer Folketingets partier til at forbedre udspillet under de kommende politiske forhandlinger:

– Der er brug for klare mål for bedre kompensation, en udvidelse af, hvem der kan få den – og en langt stærkere inddragelse af borgerne. Det handler om et land i bedre geografisk balance, ikke et land, hvor landdistrikterne kun producerer den vedvarende energi, som transporteres væk, mens lokalsamfundene kun får alle generne.

- Hvis man lykkes med at få flere solcelleanlæg op på de store tagflader på offentlige bygninger, så vil det øge forståelsen for, at der også er behov for solcelleparker på marker.

Formanden nævner også, at andre vigtige tiltag, som ikke er med i forslaget, kunne være kravet om skærmende beplantning med fx 10 rækker træer, plejet i de første 10 år, så man kommer ud over de dårlige eksempler, hvor træerne ikke vokser op og skærmer mod indkigget til store solcelle-områder.

- Vi har desuden længe kæmpet for ny placering af nye boliger i det åbne land, til erstatning for boliger, der nedlægges generelt, herunder som følge af solceller og vindmøller. Det vil medvirke til at reducere modstanden mod vedvarende energianlæg, de steder, hvor man frygter nedlæggelse af boliger, hvilket lokalt kan udfordre grundlaget for skole, børnehave, købmand med mere. Det forventer vi, at regeringen vil komme med flere initiativer på.

- Hvis solceller sammen med vindmøller bliver grundlag for Power-to-X og nye virksomheder, der placerer sig dér, hvor den grønne energi og energisymbioser er, så vil det også øge den lokale forståelse for vedvarende energi, påpeger Steffen Damsgaard.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.

Lavere optag på videregående uddannelser uden for de største byer29.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

For tredje år i træk starter blot 25 pct. af nye studerende på videregående uddannelser uden for de fire største byer. Samtidig bliver der optaget 248 færre studerende end sidste år. Landdistrikternes Fællesråd kalder ubalancen og den manglende udvikling bekymrende og opfordrer til nye politiske tiltag: Der er behov for udflytning af flere uddannelser samt flere incitamenter til de studerende, der vælger at starte på uddannelser i de mindre studiebyer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye