Landdistrikterne: Regeringens energiudspil rummer gode initiativer, men for lidt og for sent
17.9.2025 13:17:09 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Regeringen har lanceret et nyt udspil, der skal mindske den lokale modstand mod nye solcelle- og vindmølleanlæg. På trods af gode takter i udspillet, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke er tilstrækkeligt og tiltagene kommer for sent. Organisationen har i flere år efterlyst langt større kompensation og lokale hensyn for at undgå affolkning i områder tæt på solceller og vindmøller.

– Udspillet indeholder flere gode elementer, som vi har efterspurgt i årevis. Men jeg vurderer, at det kommer alt for sent. Modstanden mod især de meget store solcelleanlæg på marker har allerede bidt sig fast mange steder, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Regeringens udspil rummer blandt andet fordoblet kompensation til de allernærmeste naboer til solceller, mulighed for billigere strøm, en lidt større kreds af naboer, der får salgsoption, flere penge til landdistrikterne og lettere adgang for kommuner og regioner til selv at opstille solceller på deres bygningers store tagflader.
– Det er positivt, at der kommer mere fokus på de problemer, som mange naboer og nærmeste lokalsamfund længe har oplevet i opstillingen af vedvarende energi. Men problemerne er ikke nye. Derfor er det godt, at regeringen vil forbedre vilkårene for naboer og lokalsamfund, men det ændrer ikke ved, at tusindvis af borgere allerede står midt i konflikterne, udtaler Steffen Damsgaard.
Større kompensation – men utilstrækkelig ordning
Et centralt forslag er en fordobling af den såkaldte VE-bonus til naboer til kommende solcelleanlæg, hvilket betyder en årlig kompensation på ca. 9.000 kr. for dem, der bor inden for 200 meter af et solcelleanlæg.
– Det er et skridt i den rigtige retning, men ordningen er ikke tilstrækkelig i sin nuværende form. Man skal bo meget tæt på et solcelleanlæg for at få del i VE-bonusbetalingen, og kompensationen afspejler ikke de reelle gener. Vi foreslår en model, hvor flere naboer omfattes ved at udvide zonen rundt om solcelleanlæggene betydeligt, og hvor beløbet gradueres, så de tættest beliggende og mest berørte boligejere får mest, siger Steffen Damsgaard.
Afstanden fra et solcelleanlæg til nærmeste boligejere er i dag kun vejledende, og kun i ekstreme situationer med solceller på tre eller fire sider af en bolig bliver afstandsanbefalingerne på 750 meter nu gjort til et afstandskrav. Det er en forbedring, men afstandsanbefalingerne, på 150 meter og 300 meter ved solceller på henholdsvis en eller to sider af en bolig, burde også ophøjes til at være minimumsafstand.
At lidt flere boligejere fremadrettet kan få en salgsoption, fordi de bor tæt på et solcelleanlæg, er en forbedring af den nuværende ordning, men både ordningen for værditab og salgsoptioner burde forbedres, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Lokal opbakning kræver lokal inddragelse
Trods flere positive elementer savner Landdistrikternes Fællesråd fokus på reel borgerinddragelse.
– Den røde tråd er, at regeringen vil skabe større lokal opbakning. Derfor er det uforståeligt, at borgerinddragelsen ikke styrkes endnu mere. Tværtimod har vi i de seneste år set forslag om at forkorte høringsfrister og en række andre lovforslag, der begrænser borgernes mulighed for indflydelse – det er i direkte modstrid med intentionerne, siger formanden.
Han opfordrer Folketingets partier til at forbedre udspillet under de kommende politiske forhandlinger:
– Der er brug for klare mål for bedre kompensation, en udvidelse af, hvem der kan få den – og en langt stærkere inddragelse af borgerne. Det handler om et land i bedre geografisk balance, ikke et land, hvor landdistrikterne kun producerer den vedvarende energi, som transporteres væk, mens lokalsamfundene kun får alle generne.
- Hvis man lykkes med at få flere solcelleanlæg op på de store tagflader på offentlige bygninger, så vil det øge forståelsen for, at der også er behov for solcelleparker på marker.
Formanden nævner også, at andre vigtige tiltag, som ikke er med i forslaget, kunne være kravet om skærmende beplantning med fx 10 rækker træer, plejet i de første 10 år, så man kommer ud over de dårlige eksempler, hvor træerne ikke vokser op og skærmer mod indkigget til store solcelle-områder.
- Vi har desuden længe kæmpet for ny placering af nye boliger i det åbne land, til erstatning for boliger, der nedlægges generelt, herunder som følge af solceller og vindmøller. Det vil medvirke til at reducere modstanden mod vedvarende energianlæg, de steder, hvor man frygter nedlæggelse af boliger, hvilket lokalt kan udfordre grundlaget for skole, børnehave, købmand med mere. Det forventer vi, at regeringen vil komme med flere initiativer på.
- Hvis solceller sammen med vindmøller bliver grundlag for Power-to-X og nye virksomheder, der placerer sig dér, hvor den grønne energi og energisymbioser er, så vil det også øge den lokale forståelse for vedvarende energi, påpeger Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
Sundhedslandsbyer tager kampen op med ulighed i sundhed – nu udbredes det til flere byer30.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I landdistrikterne er afstanden til læge og sundhedsydelser ofte længere – og konsekvenserne mærkes i hverdagen. Nu tager landsbyerne selv kampen op mod den ulige adgang til sundhed. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden bliver i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udviklet til såkaldte sundhedslandsbyer.
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan13.1.2026 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af statslige arbejdspladser forsvinder i kølvandet på regeringens administrationsbesparelser i staten. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at stillingsnedlæggelserne rammer hårdest i land- og yderkommuner – og risikerer at underminere det seneste årtis politiske ambitioner om en bedre geografisk balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum