Endnu mere hjælp til SMV’ers vækstdrømme
17.9.2025 11:09:52 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Den SMV-rettede vejledningsindsats på Virksomhedsguiden får nu endnu mere fokus på at hjælpe SMV’er, når de skal investere i nye produktionsanlæg. Indsatsen supplerer regeringens tiltag ’Rød løber for produktionsvirksomheder’, som også omfatter en statslig one-stop-shop og udpegning af industriparker i flere af landets kommuner.
Det skal være lettere og hurtigere at etablere og udvide produktionsvirksomheder i Danmark. Alt for mange produktionsvirksomheder oplever udfordringer med utallige myndighedsgodkendelser, mangel på information og ugennemsigtige processer.
Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i en ny, digital vejledningsindsats, som skal styrke små og mellemstore virksomheders muligheder for etablering og udvidelse af produktionsanlæg. Det forventes at mindst 1.000 virksomheder årligt får bedre overblik over krav, regler og muligheder.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De skaber arbejdspladser og vækst i hele landet. Derfor må vi ikke lade bureaukratiske snubletråde spænde ben for udviklingen. Den globale konkurrence er skruet heftigt i vejret. Derfor har vi rullet den røde løber ud for vores produktionsvirksomheder. Med investeringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse giver vi virksomhederne endnu en nødvendig hjælpende hånd til at komme igennem regeljunglen.”
Borgmester i Hørsholm Kommune og medlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Morten Slotved siger:
"Vi vil gøre det så nemt som muligt at være produktionsvirksomhed i Danmark – og med dette holdepunkt kan de nemt søge overblik og vejledning. Vi i bestyrelsen vil med denne indsats forsøge at skabe et stærkere tværkommunalt samarbejde, og vi forventer, at mange kommuner vil anvende det nye vejledningsindhold. Derfor skaber vi de bedste betingelser for, at danske produktionsvirksomheder kan vokse og styrke deres omstillingsevne – kortere sagsbehandlingstider og større transparens gør det lettere at drive produktionsvirksomhed her i landet – og det vil skabe bæredygtig vækst i hele Danmark.”
Den nye, digitale vejledningsindsats har fokus på kommunale tilladelser og er udviklet i samarbejde mellem KL, en række kommuner, virksomheder og Virksomhedsguiden.
Vejledningsindsatsen vil kunne findes på Virksomhedsguiden og skaber et fælles punkt for virksomheder, som søger overblik og vejledning. Indsatsen omfatter en række vejledningsartikler og et danmarkskort, der giver overblik over kommende industriparker, erhvervsarealer og tilgængelig infrastruktur. Det skal gøre det nemmere og hurtigere for produktionsvirksomheder at prioritere deres investeringer.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum