Motion i naturen er byen og fitnesscenteret overlegen
17.9.2025 14:35:41 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Motion i grønne omgivelser give bedre humør, lavere stressniveauer og bedre hjerterytme end træning i byen eller indendøre. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Studiet giver nye indsigter som kan bruges til at forbedre folkesundheden.

En times rask gang i skoven, ved stranden eller i en grøn park reducerer stresshormoner, forbedrer humøret og gør motionen lettere at nyde. Det viser et nyt studie fra forskere på Københavns Universitet og Universitetet i Verona.
25 unge mænd deltog i forsøget, hvor de skulle gå i samme tempo i tre forskellige omgivelser: Et naturområde, en by-rute og et indendørs fitnessmiljø. Efter hver gåtur blev deres humør, stressniveau og fysiske belastning målt – og resultaterne var klare.
“Deltagerne følte sig markant mere afslappede og havde lavere niveauer af stresshormonet kortisol efter at have gået i naturen. Samtidig rapporterede de større glæde og mindre træthed,” siger lektor Stefano De Dominicis fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Studiet er blandt de første, der kombinerer fysiologiske målinger med deltagernes egne oplevelser i både grønne, urbane og indendørs miljøer og undersøger sammenhængen mellem de tre.
”Det er ikke nyt eller overraskende, at naturen er god for vores sundhed. Men der har manglet forskning, der både undersøger de psykiske og fysiske effekter af motion i naturen sammenlignet med byen og indendøre. Vores studie viser, at naturen er de to andre miljøer overlegen på flere områder,” siger lektor Stefano De Dominicis.
Vores hjerne elsker natur
Studiet viser, at motion i naturen giver større mentale fordele end både by- og indendørs omgivelser. Deltagerne vurderede naturen som mest genopladende, og de oplevede flere positive følelser som glæde, tilfredshed og optimisme end i både by og indendørs omgivelser.
Samtidig var negative følelser som angst, irritation og kedsomhed markant lavere i naturen. For eksempel steg følelsen af kedsomhed efter en gåtur indendørs, mens den faldt i naturen. Også oplevelsen af ro var størst i naturen, mens den faldt mest indendørs.
”Mennesket er født i naturen, og vi har gennemgået det meste af vores evolution i den. Derfor er det ikke så underligt, at vi får det godt af at opholde os i den,” siger Stefano De Dominicis.
Endelig havde deltagerne markant større lyst til at gentage aktiviteten i naturen, hvor lysten til at fortsætte var på et mindre niveau ved træning i byen og indendøre.
”Tallene viser, at naturen ikke bare giver et kortvarigt løft i humøret – den reducerer også negative følelser og øger motivationen for at fortsætte med at være fysisk aktiv,” siger forskeren.
Brug naturen en gang om ugen
De fysiologiske målinger bakkede op om deltagernes oplevelse af at motionere i naturen. Her kunne forskerne blandt andet måle, at deltagernes hjerterytme faldt hurtigere efter en gåtur i naturen.
Samtidig var hjerterytme-variationen, som viser hvor godt kroppen aktiverer det parasympatiske nervesystem, der hjælper kroppen med at falde til ro og restituere, 20-30 procent højere i naturen end ved gåturen indendørs.
Forskeren understreger dog, at der også er en masse fordele ved at træne indenfor. F.eks. det sociale element ved at dyrke en holdsport eller small talk i fitnesscentret. Han mener dog, at det er oplagt at tænke den udendørs træning ind i sit ugentlige motionsprogram.
”De psykiske og fysiske gevinster ser ud til at være væsentlig større ved at træne i naturen, og derfor kan folk få meget ud af at erstatte bare en enkelt af deres ugentlige inde-træninger med 30 minutters træning i grønne omgivelser,” siger han.
Kan gavne folkesundheden mere end vi troede
Studiet peger også på, at omgivelserne spiller en større rolle for vores motivation og restitution end hidtil antaget, da deltagernes oplevelse af motionen i de tre miljøer nu bakkes op af fysiske målinger. Det giver nye vigtige indsigter, som forskerne håber kan gavne både folkesundheden og fremtidens byplanlægning.
“Vi ser et stort potentiale i at bruge naturen som en drivkraft for fysisk aktivitet – især for dem, der har svært ved at komme i gang,” siger Stefano De Dominicis fra Københavns Universitet.
Forskerne anbefaler, at kommuner og sundhedsaktører i højere grad tænker grønne områder ind i folkesundhedsstrategier og tilbud om motion til fx overvægtige og personer med psykiske lidelser.
Fakta: Naturen som motionsrum
Studiet ”Evaluating the benefits of green exercise: A randomized controlled trial in natural and
built environments assessed for their restorative properties” er offentliggjort i:
Psychology of Sport and Exercise, september 2025
Forskningsdesign: Randomiseret crossover-studie med 25 unge mænd
Undersøgte miljøer: Naturligt miljø (skovpark), Byområde (urbant gåmiljø) Indendørs
(laboratorie med løbebånd)
Aktivitet: 1 times gang i rask tempo (6 km/t) i hvert miljø
Målinger inkluderede: Psykologiske: stress, humør, glæde, intention om at gentage motion
Fysiologiske: hjerterytme, hjerterytmevariabilitet (HRV), kortisolniveau i spyt
Hovedresultater:
Naturmiljøet gav størst følelse af afslapning og velvære
Kortisol og hjerterytme faldt mest i naturen
Deltagerne nød motionen mest i det grønne og følte sig mindre udmattede
Naturen øgede motivationen for at motionere igen
Bag forskningen: Studiet er et samarbejde mellem forskere fra bl.a. Universitetet i Verona og Københavns Universitet
Finansiering: Støttet af EU’s NextGenerationEU-program og iNEST-initiativet
Nøgleord
Kontakter
Stefano De Dominicis
Lektor
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
sdd@nexs.ku.dk
Telefon +45 35 32 60 16
Mobil: +45 41 43 99 99
Michael Skov Jensen
Presserådgiver
KU kommunikation
msje@adm.ku.dk
+45 93 56 58 97
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Støtte fra A.P. Møller Fonden sætter gang i nyt formidlingsprojekt om Søren Kierkegaard17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 6,1 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udvikle en ny formidlingsindsats om Søren Kierkegaard. Indsatsen skabes i et partnerskab mellem Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum og skal gøre Kierkegaards liv, tanker og forfatterskab tilgængeligt for et bredt publikum.
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

