Hjemmeværnet

Hjemmeværnet afholder stor øvelse i Østdanmark

Del

Hjemmeværnets Landsdelsregion Øst holder stor øvelse med 1.500
deltagende hjemmeværnssoldater på Sjælland og Bornholm

Hjemmeværnet

Hærhjemmeværnet i den østlige del af Danmark gennemfører den årlige øvelse ABSALON
SPRINGER, Fra den 19. til den 21. september 2025. Op mod 1.500
hjemmeværnssoldater forventes at deltage på øvelsen, som er tilrettelagt og
gennemført af hvert af de seks distrikter i regionen.

Absalon Springer 2025 omfatter hjemmeværnssoldater fra hele det østlige Danmark,
herunder Hærhjemmeværnsdistrikterne København, Midt- og Vestsjælland,
Sydsjælland og Lolland-Falster, Nordsjælland, Københavns Vestegn samt Det
Bornholmske Hjemmeværn. I alle disse distrikter vil frivillige soldater styrke deres
militære færdigheder.

Hjemmeværnets frivillige soldater har fokus på løbende at træne og vedligeholde
deres militære kompetencer. En øvelse som Absalon Springer er en mulighed for at
trykteste sine færdigheder som hjemmeværnssoldat, for det vi træner, bliver vi gode
til. Hjemmeværnets forskellige enhedstyper specialiserer sig i bestemte evner og
opgaver, men fælles for dem alle er, at de understøtter Hjemmeværnets kerneopgave:
Bevogtning.

I lyset af den skærpede sikkerhedspolitiske situation og den reelle militære trussel
mod Europa er det afgørende, at Hjemmeværnet sammen med relevante
myndigheder viser vilje og evne til at forsvare sig. Gennem øvelser sikrer vi, at vores
soldater besidder de nødvendige evner til at kunne træde til, når noget uventet eller
ekstraordinært opstår.

Hvis I har spørgsmål til øvelsen, er I velkomne til at kontakte: 

Lasse Bækhus
mail: LRGNE-G9-02@mil.dk
Tlf. 72217236

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hjemmeværnet
Download
Hjemmeværnet
Download
Hjemmeværnet
Download
Download
Hjemmeværnet
Download

Links

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er et stort beredskab af frivillige soldater med en fælles mission: Vi står klar til at stille op for Danmark, når forsvaret og samfundet har brug for støtte. Som del af Hjemmeværnet får du udviklet dine militære færdigheder, et stærkt fællesskab og muligheden for at løse spændende opgaver i både Danmark og udlandet.

Hjemmeværnets ca. 43.000 frivillige soldater styrker både Forsvaret, Politiet og andre offentlige myndigheder i deres opgaveløsning. Opgaverne strækker sig over blandt andet militær bevogtning, patruljer, beredskab under krisesituationer, eftersøgninger og redninger både til lands og til søs.

Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye