7 millioner skal styrke turismen langs Jyllands østkyst
15.9.2025 09:00:15 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer.

Som en del af regeringens turismeindsats kan minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, i dag på et besøg på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference i Vejle fortælle, at der afsættes 7 millioner kroner til at styrke Udviklingsplan for Jyllands Østkyst og dermed den strategiske udvikling af turismen langs den jyske østkyst, der går fra grænsen i syd til grenen i nord.
Det glæder minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
”Den jyske østkyst kan noget helt særligt og kan tilbyde alt fra enestående naturoplevelser langs kysten, charmerende købstæder og storbyernes kulturtilbud i verdensklasse. Jeg er derfor glad for, at vi nu afsætter 7 millioner til at arbejde videre med Udviklingsplan Jyllands Østkyst på tværs af kommuner, turismeerhvervet og destinationsselskaber.
Som minister for byer og landdistrikter mener jeg, at det er meget vigtigt med ambitiøse og langsigtede planer for, hvordan vi sikrer en bæredygtig vækst i dansk turisme, og hvordan vi synliggør turismens mange potentialer. Det går godt med turismen langs den jyske østkyst, men det er afgørende, at vi fortsat skaber en turisme med fokus på udvikling, som områdets beboere kan leve af og leve med. Det handler både om at sikre turisme, der strækker sig over hele året, men også om at sikre en turisme, som skaber vækst og arbejdspladser i samspil med vores unikke kyst- og naturlandskaber.”
Turismen langs den jyske østkyst går godt. Blandt andet var der 4.638.000 overnatninger i Aarhusregionen i 2024, og det var en stigning på 1,4 procent ift. året før. Pengene til udviklingsplanen skal blandt andet bruges på at udvikle en turismeinfrastruktur, der understøtter helårsturisme og tiltrækker mange turister, ligesom der vil være fokus på alt fra naturoplevelser til stærke kulturtilbud og god infrastruktur.
På landsplan blev 2024 et rekordår for overnatninger i den såkaldte skuldersæson i månederne marts, april, maj, juni, september og oktober, hvor rekordmange udenlandske turister valgte at rejse til Danmark uden for højsæsonen. Halvdelen af de udenlandske overnatninger lå nemlig i skuldersæsonen, mens 36 procent af de udenlandske turisters overnatninger foregik i højsæsonen. Overnatninger uden for højsæsonen skaber vækst og helårsbeskæftigelse i turismeerhvervene både i byerne og landdistrikterne. Det er en styrkeposition, regeringen ønsker at fastholde og udvikle både nationalt og regionalt.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Minister for byer og landdistrikter besøger Corona Camping25.2.2026 08:44:03 CET | Pressemeddelelse
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøger onsdag den 25. februar 2026 Corona Camping i Køge Kommune sammen med borgmester Ken Kristensen. Her skal ministeren vises rundt på campingpladsen og høre om nogle af de udfordringer, kommunen oplever. Som reglerne er i dag, er det ikke muligt for kommunen at opføre midlertidige boliger i det område, hvor Corona Camping ligger.
Lovændring skal muliggøre midlertidige boliger til socialt udsatte og veteraner24.2.2026 09:01:38 CET | Pressemeddelelse
For mange socialt udsatte borgere og veteraner er et trygt sted at bo ikke bare et praktisk behov, men et fundament for overhovedet at kunne komme videre i livet. Alligevel må mennesker, der kæmper både fysisk og psykisk, ofte vente længe på et egnet sted at bo.
Politisk enighed om at sætte ind mod kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter4.2.2026 06:21:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blevet enige om at indføre en række stramninger af trossamfundsloven.
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum