MATAS MODTAGER FIN HÆDER – OG EN UNIK MULIGHED
15.9.2025 08:51:52 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse

Copenhagen Business School dannede rammen for afsløringen af en af årets største markedsføringspriser; HBH-prisen. Et initiativ, der blev grundlagt i 1992 af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med HBH Fonden, og som har til formål at anerkende en virksomhed, der har leveret et strategisk vigtigt bidrag inden for markedsføring som CBS og HBH-fonden vurderer som det mest værdifulde. Sidste år fik det danske IT-selskab Netcompany hæderen og i år var det så Matas, der fik æren – i øvrigt for anden gang i historien.
Indstillingen fra rektor på CBS, Peter Møllgaard lød sådan her:
”Matas vinder prisen, fordi virksomheden har udmærket sig indenfor strategisk markedsføring. Først og fremmest ved at skabe, drive og vækste en kundeklub fra intet til i dag at have mere end to millioner medlemmer. Det er ganske enkelt imponerende”, konstaterer han og supplerer:
”Det er opnået, samtidig med at Matas har formået at skabe en solid vækst, der foreløbig kulminerede med opkøbet af den svenske kæde KICKS i 2023, som har skabt grobund for, at den danske virksomhed nu er blevet skandinavisk”.
Også CCMO Le Gammeltoft, som afleverede stafetten på vegne af Netcompany sendte roser afsted:
”Næsten alle i Danmark kender Matas, og en ting er at vinde prisen, noget andet er at bruge den konstruktivt og udnytte de muligheder, der ligger og venter forude”, påpegede hun.
For udover æren indeholder prisen nemlig også en helt unik mulighed for modtageren. Nemlig
at en eller flere CBS-studerende kan skrive speciale om vindervirksomheden og bidrage med analyser og strategisk input derigennem.
”Jeg er naturligvis helt utrolig stolt over at modtage prisen på Matas’ vegne. Det er helt utroligt dejligt og værdifuldt, at vores indsats bliver anerkendt, men allermest glæder vi os til det tætte samarbejde med CBS og deres studerende, og muligheden for at de kan bidrage til at sætte nye og spændende perspektiver på vores muligheder”, pointerer Matas’ danske direktør Lise Ryevad og fortsætter:
”Det er vigtigt at huske, hvor vi kommer fra. Matas er en virksomhed, som langt de fleste danskere bærer i deres bevidsthed – det forpligter. For udover at sælge parfumer, cremer, kosttilskud og alt muligt andet, så er vores primære fokus det gode råd og den gode personlige kundeoplevelse – uanset om man handler i vores butikker eller online. Det bliver det ved med at være, samtidig med at omfavner ny teknologi, nye muligheder og andre måder at tænke på – både nu og i fremtiden”, slutter hun.
FAKTA OM HBH PRISEN:
- Formål: Prisen tildeles en virksomhed for dens markedsføringsindsatser og strategiske tankegang
- Uddeler: Prisen uddeles af CBS - Copenhagen Business School og HBH Fonden.
- Oprindelse: Bag prisen står Henrik Bødtcher-Hansen, grundlæggeren af det tidligere el-apparat-firma H. B. Hansen A/S (HBH)
- Hvem kan vinde prisen: En virksomhed, der har udmærket sig inden for strategisk markedsføring. Eksempler på tidligere vindere inkluderer Rambøll, STARK, B&O, og VELUX.
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkOm Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Matas Group leverer endnu et rekordregnskab og skærper indsatsen i Norden19.5.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Matas Group leverer i regnskabsåret 2025/26 den højeste omsætning i koncernens historie. Omsætningen steg til DKK 8,8 mia., drevet af fortsat vækst i Matas i Danmark. Samtidig viser året, at markedsvilkårene har ændret sig i de øvrige nordiske lande, hvor forbrugerne i stigende grad søger mod lavere prispunkter, og konkurrencen om kunderne er blevet skærpet.
Matas: Lager får guldstempel for ansvarlighed21.4.2026 10:50:57 CEST | Pressemeddelelse
Den danske skønhedsgigant har opnået den såkaldte DGNB Guld-certificering for sit nye, højt automatiserede logistikcenter i Lynge, der åbnede i januar måned 2025. Certificeringen er en internationalt anerkendt standard for bæredygtigt byggeri og dokumenterer, at byggeriet lever op til en række krav inden for miljø, økonomi og sociale forhold.
25 år i Matas: Fra blandet landhandel til moderne skønhedsunivers31.3.2026 17:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Når man træder ind i Matas i Herning Centret, møder man Charlotte Laursen; imødekommende, positiv og altid klar til at hjælpe. For hende er 1. april en milepæl, for der markerer hun 25-års jubilæum i Matas, hvor hun gennem et kvart århundrede har været en del af både kundernes hverdag og kædens udvikling.
25 år med Helle: “Jeg fandt det hele i ét hug”31.3.2026 15:00:58 CEST | Pressemeddelelse
I et kvart århundrede har Helle Johansen været en fast del af bybilledet i Assens. Faktisk er hun så indlejret i den nu tidligere fynske købstad, at hun både er kollega, rådgiver og for rigtig mange kunder et velkendt ansigt, som man altid kan gå til i Matas på Østergade 37.
Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde18.3.2026 13:25:54 CET | Pressemeddelelse
Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum