Erhvervsministeren rejser til Berlin
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
Verden er præget af uro og EU’s konkurrenceevne er under pres. Derfor er der behov for at stå sammen på tværs af landegrænser. Og når det kommer til europæisk erhvervs- og industripolitik, er Tyskland en af Danmarks tætteste allierede.
Erhvervsminister Morten Bødskov er derfor rejst til Berlin, hvor han bl.a. skal tale ved den store erhvervskongres for den tyske maskinindustri, VDMA. Det samme skal Tysklands forbundskansler Friedrich Merz.
Desuden vil erhvervsministeren mødes med den tyske digitaliserings- og statsmoderniseringsminister Dr. Karsten Wilberger.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vi har brug for stærke partnerskaber på tværs af landegrænser. Og vores venskab med Tyskland er godt og tæt. Sammen kan vi være med til at rette op på EU’s konkurrenceevne. Vi kender begge diagnosen: EU skal tiltrække flere private investeringer, sikre hurtigere godkendelser og reducere mængden af byrder for virksomhederne. Jeg ser frem til vigtige snakke med mine tyske kollegaer om et stærkere EU i fremtiden.”
Tyskland er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere. I de første tre måneder af 2025 lød den danske vareeksport til Tyskland på 35 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Tysklands direkte investeringer i Danmark lød i 2023 på 62 mia. kr., og Tyskland var derfor det 5. største investorland i Danmark. Tyskland var det 3. største modtagerland for direkte danske investeringer i 2023 med samlede investeringer på 181 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker28.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
Erhvervsministeren ansætter Thomas Schjødt midlertidigt som særlig rådgiver19.12.2025 12:05:11 CET | Pressemeddelelse
Thomas Schjødt er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for erhvervsministeren, mens nuværende særlig rådgiver, Søren Andersen, er på forældreorlov. Thomas Schjødt kommer fra en stilling som chefrådgiver hos Radius CPH. Thomas har været særlig rådgiver for bl.a. tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, samt særlig rådgiver for tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. og har første arbejdsdag i Erhvervsministeriet den 5. januar 2026.
Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund19.12.2025 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en modernisering af lukkeloven, som bl.a. giver butikker i mindre byer lov til at holde åbent på lukkedage som f.eks. årets helligdage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum