Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker
28.12.2025 08:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
Nytårsaften er en festlig begivenhed for de fleste. Men den kan også være farlig. Erfaringer fra nytåret 2024/2025 viser, at beskyttelsesbriller gør en afgørende forskel, når det nye år skal skydes ind.
Sidste år kom 209 personer til skade pga. fyrværkeri nytårsaften. 42 af dem fik alvorlige skader. Hele 73 procent af de alvorligt tilskadekomne brugte ikke beskyttelsesbriller.
Derfor vil der fra myndighedernes side i år være ekstra fokus på brugen af beskyttelsesbriller.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Nytårsaften skal være en fest. Ikke lig med en tur på hospitalet. Mange i Danmark har stor glæde af en smuk nytårshimmel. Men vores nytårstraditioner følges af et stort ansvar for at passe på sig selv. Sidste år bar 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke beskyttelsesbriller. Det tal er for højt. For nogen har det givet uoprettelige øjenskader. Derfor har myndighederne i år et ekstra fokus på brugen af beskyttelsesbriller i år. Husk brillen og nyd nytårshimlen.”
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på området. Styrelsen har i år bl.a. lanceret kampagnen ”HAV du husket brillen?” med sang og musikvideo udført af en 6. klasse og sangeren Benjamin Hav.
Derudover er der indrykket annoncer om beskyttelsesbriller og udsendt 150.000 postkort til distributører til uddeling ved salgssteder.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum