TEKNIQ: Flot medalje til dansk vvs-talent
13.9.2025 19:14:22 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Foran et feststemt publikum i Herning kunne Andreas Fredberg Pedersen fra Vittrups Smedie & VVS træde op på podiet og sikre Danmark en sølvmedalje i Plumbing and Heating.

Andreas Fredberg Pedersen fra Vittrups Smedie & VVS i Ulfborg har netop vundet en sølvmedalje ved Euroskills. Han har som en del af det danske landshold dystet mod Europas dygtigste lærlinge og vundet i kategorien Plumbing and Heating.
- Jeg er stolt over at ende på podiet blandt Europas bedste. Selvfølgelig går man efter guldet, men den her medalje viser, at jeg er på et højt internationalt niveau – og det er jeg meget tilfreds med, siger Andreas Fredberg Pedersen.
Unge som rollemodeller
Hos TEKNIQ er der stor glæde over sølvmedaljen, der viser, at danske lærlinge kan levere på øverste internationale niveau.
- Når en dansk faglært kan tage medalje ved EuroSkills, sender det et stærkt signal om kvaliteten i vores faglige uddannelser og hos vores virksomheder. Andreas’ præstation er ganske simpelt overdrevet flot - og i den internationale absolutte topklasse. Den slags resultater er afgørende for, at flere unge får øjnene op for mulighederne med en faglært karriere, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør hos TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
EuroSkills 2025 samlede 279 unge lærlinge fra hele Europa i 47 forskellige fag og kulminerede med kåring af vindere og præmieoverrækkelse lørdag aften.
Yderligere information, kontakt:
Kathrine Ejdum Kjølberg, presseansvarlig i TEKNIQ: 77 41 15 60 / kek@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum