STARK Group A/S

STARK Group når milepæl: Nyt distributionscenter i Storkøbenhavn skal styrke logistikken

Del

STARK Group har nået en vigtig milepæl i byggeriet af sit kommende nationale distributionscenter i Storkøbenhavn. Anlægget er en central del af koncernens strategiske arbejde med at styrke logistikken og sætte nye standarder for distribution af byggematerialer i Danmark. Milepælen blev fejret med et traditionelt rejsegilde, blot seks måneder efter første spadestik.

Med sine 24.000 kvadratmeter vil distributionscentret sikre dag-til-dag-levering af 50.000 varenumre, primært lette byggematerialer, til byggepladser og STARK-forretninger landet over. Når distributionscentret står færdigt, vil det sikre hurtigere leveringer og minimere spildtid for håndværkere i hele Danmark.

Placeringen i Storkøbenhavn giver STARK adgang til 35% af virksomhedens kunder inden for én times kørsel. Det styrker koncernens effektivitet, kundeservice og tilstedeværelse i vækstområder, særligt omkring storbyer, hvor byggeaktiviteten er størst.

STARK Groups CEO, Søren P. Olesen, udtaler:

Vores distributionsservice er rygraden i at betjene vores kunder på den bedst mulige og hurtigste måde. Det nye distributionscenter vil styrke vores logistiske kapacitet og gøre det muligt at forbedre både sortiment og tilgængelighed af produkter, samt sikre en mere effektiv og fleksibel arbejdsdag for håndværkerne.”

Byggeriet opføres med miljøvenlige materialer og designprincipper, der markant reducerer distributionscenterets CO₂-aftryk. Målet er at opnå DGNB Guld-certificering, et tydeligt bevis på STARK Groups ambition om at nedbringe udledningerne og indfri koncernens klimamål, der er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), herunder målsætningen om net zero i 2050.

Det nye distributionscenter forventes at stå færdigt i sommeren 2026.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S

STARK Group lancerer ny flagskibsforretning uden for london – den største i Storbritannien10.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

STARK Group styrker sin position på det britiske marked med åbningen af en ny flagskibsforretning i Luton, nordvest for London. Forretningen, der drives under koncernens britiske brand Jewson, strækker sig over 26.000 m² og er den største i STARK Groups britiske netværk. Åbningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at imødekomme de stigende behov hos professionelle håndværkere og byggebranchen i hele Storbritannien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye