STARK Group A/S

STARK Group indvier ny solcellepark i Danmark

Del

STARK Group har indviet en 122 hektar stor solcellepark i Østjylland som led i koncernens indsats for at reducere CO₂-udledninger og nå sine godkendte klimamål. Solcelleparken er etableret i samarbejde med Mind Energy og vil levere vedvarende elektricitet til STARK Groups aktiviteter i Danmark.

Solcelleparken er en del af den langsigtede Corporate Power Purchase Agreement (cPPA), som STARK Group indgik med Mind Energy i 2023. Aftalen sikrer en stabil forsyning af grøn strøm og understøtter koncernens ambition om at anvende 100% vedvarende elektricitet inden 2030 på tværs af alle markeder.

Louise Askær-Hune, Senior Director Group Sustainability & ESG siger:

"Vi har sat ambitiøse klimamål i tråd med Paris-aftalen og arbejder målrettet mod at nå net zero i 2050. Indvielsen af solcelleparken er et vigtigt skridt i vores ambition om at anvende 100% vedvarende elektricitet inden 2030. Projektet understreger vores fokus på additionalitet – at skabe ny kapacitet til vedvarende energi frem for blot at købe eksisterende grøn strøm. Gennem samarbejdet med Energi Danmark bidrager vi aktivt til at øge mængden af grøn elektricitet i elnettet." 

Med en forventet årlig produktion på 132.000 MWh vil solcelleparken kunne dække omkring 50% af STARK Groups elforbrug i Danmark. Dermed reduceres koncernens afhængighed af fossile brændsler og klimaaftryk.

Indvielsen sker kort efter, at STARK Group har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).

Koncernen har forpligtet sig til at nå net zero i 2050, og allerede i 2030 skal de direkte emissioner (scope 1 og 2) reduceres med 45%, og de indirekte emissioner i værdikæden (scope 3) med 25%.

Kontakter

Om STARK Group

STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.100 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,8 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 19.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.

STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S

STARK Group når milepæl: Nyt distributionscenter i Storkøbenhavn skal styrke logistikken15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

STARK Group har nået en vigtig milepæl i byggeriet af sit kommende nationale distributionscenter i Storkøbenhavn. Anlægget er en central del af koncernens strategiske arbejde med at styrke logistikken og sætte nye standarder for distribution af byggematerialer i Danmark. Milepælen blev fejret med et traditionelt rejsegilde, blot seks måneder efter første spadestik.

STARK Group lancerer ny flagskibsforretning uden for london – den største i Storbritannien10.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

STARK Group styrker sin position på det britiske marked med åbningen af en ny flagskibsforretning i Luton, nordvest for London. Forretningen, der drives under koncernens britiske brand Jewson, strækker sig over 26.000 m² og er den største i STARK Groups britiske netværk. Åbningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at imødekomme de stigende behov hos professionelle håndværkere og byggebranchen i hele Storbritannien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye