Tøj af secondhand uldtæpper indbringer Frauen ALT for damernes Guldknap 2025
13.9.2025 20:10:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Gennem 40 år har ALT for damerne fejret dansk mode med den prestigefyldte designpris Guldknappen. I år går prisen til brandet Frauen, der hyldes for at producere mode på en ny og mere bæredygtig måde.

ALT for damernes designpris Guldknappen har i 2025 haft fokus på behovet for at producere tøj på nye måder og med omtanke for miljøet. Derfor går Guldknappen 2025 til Østerbro-virksomheden Frauen, der benytter secondhand uldtæpper og forvandler dem til smukke jakker og andre fine favoritter til garderoben.
Frauen er skabt af Emilie Schiøtt, der faldt over en lækker, brugt uldjakke, og det inspirerede hende til selv at designe videre og bruge uldtæpper, som hun finder på loppemarkeder, Vinted og DBA. Hos Frauen bliver de enkelte jakker lavet ”made to order”, det vil sige at produktionen først går i gang, når en jakke er bestilt.
”ALT for damerne tildeler Guldknapprisen 2025 til FRAUEN for at forene bæredygtighed, æstetik og håndværk på en enestående måde. Med jakker skabt af genanvendte uldplaider – altid lavet på bestilling – giver brandet nyt liv til materialer og skaber unikke styles, der både er tidløse og personlige. FRAUEN viser, at slow fashion kan være både ansvarlig og smuk,” lyder motiveringen fra ALT for damernes chefredaktør Rikke Dal Støttrup.
Det er ALT for damernes læsere, der har indstillet deres yndlingsbrands til Guldknap-prisen.
”Vi bad læserne give os deres bedste tips til små instagram-brands, der syr tøjet et styk ad gangen, mode-iværksætter, der kun bruger overskudsstoffer og bare helt generelt bud på designere, der forstår mode anno 2025,” forklarer Rikke Dal Støttrup.
Blandt de mange indstillede brands nominerede redaktionen fem – Frauen, Remain Kiki, Caroline Hundsholt, Odd Existence og Over Skyerne.
”De har det til fælles, at de producerer deres tøj med omtanke for miljøet, de producerer tøjet on-demand, de har et klar og stærkt DNA, og så er de seje, stærke kvinder, der brænder for godt håndværk,” siger chefredaktøren.
Det er et panel bestående af livsstilsekspert Anne Glad, frisør Gun-Britt Zeller, designer Julie Fagerholt, skuespiller Ellen Hillingsø samt modejournalisterne Mikkel Lind og Lotte Freddie, der blandt de fem nominerede har kåret vinderen, Frauen.
Tøj fra alle fem brands var på catwalken ved uddelingen af Guldknappen 2025, der fandt sted lørdag i forbindelse med kvindebladets prisfest i Operaen i København.
Om Guldknappen
ALT for damerne har uddelt designprisen Guldknappen siden 1985 for at hædre dansk mode stærke danske modebrands. Fra 2021 har bladet inviteret læserne med til overrækkelsen, der finder sted ved ALT for damernes store prisshow i Operaen i København, hvor en perlerække af kendte kvinder, der har været i bladet I løbet af året, går catwalk i designs fra de nominerede brands.
Søs Drasbæk var den første til at modtage Guldknappen i 1985, og siden har blandt andre Mads Nørgaard, Stine Goya, Ganni, By Malene Birger, Margit Brandt, Julie Fagerholt og DAY Birger ét Mikkelsen modtaget designprisen.
Guldknappen er designet af smykkedesigner Charlotte Lynggaard.
Kontakter
Rikke Dal StøttrupChefredaktør, ALT for damerne
Tlf:+45 40 11 20 59rikke.dal@altfordamerne.dkKarin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comBilleder
Links
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story Lab nomineret til fem internationale priser – eneste danske bureau i hovedkategori1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er netop blevet nomineret hele fem gange ved den internationale prisuddeling Branded Content Awards 2026. Prisuddelingen samler nogle af verdens førende brandstudios og mediehuse, herunder The New York Times Advertising, BBC StoryWorks, Forbes BrandVoice, Axel Springer Brand Studios og Schibsted Brand Studio.
Christina fra Min Købmand i Vegger kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er Christina Fjeldgaard Christensen fra Min Købmand i Vegger en af de fem finalister. Hun er meget mere end en kassedame, hun er et lyspunkt, lyder det fra en kunde.
Lene Ipsen fra Netto i Brønshøj kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den børneglade kassedame fra Netto på Frederikssundsvej 348 i Brønshøj en af de fem finalister.
Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den smilende kassedame fra SuperBrugsen i Fensmark en af de fem finalister.
Patrice Mogensen fra Kvickly i Rønne kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den smilende kassedame fra Kvickly i Rønne en af de fem finalister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
