Sparekassen Kronjylland

Travleste sommer nogensinde: Falske webshops og phishing-forsøg eksploderer

Del

Sparekassen Kronjylland har denne sommer oplevet en voldsom stigning i antallet af falske webshops og phishing-kampagner, der forsøger at franarre borgere personfølsomme oplysninger. De advarer derfor mod tendensen. 

Person indtaster kortoplysninger på en bærbar pc.
Der er hen over sommeren sket en eksplosion i antallet af svindelsager, fortæller Sparekassen Kronjylland.

Claus Høegh Poulsen og hans kolleger i Sparekassen Kronjyllands fraud-team, er dem, der træder til, når sparekassens kunder bliver forsøgt svindlet. ”Vi har lige haft vores travleste sommer nogensinde”, lyder det fra Claus Høegh Poulsen.

I juli måned 2025 var antallet af sager, hvor sparekassen blev involveret, fordi kunder blev svindlet, vokset med 250 % i forhold til januar måned 2023.

”Det er særligt eksploderet i juli måned, hvor vi har haft vores absolut travleste måned nogensinde, når det kommer til svindelsager. Især har vi set en voldsom stigning i falske webshops og i phishing-kampagner. Det er fremgangsmåder, hvor svindleren enten får deres offer til at betale for varer, der slet ikke findes, eller opsamler oplysninger om betalingskort, MitID og koder, som de udnytter til at flytte penge fra offerets konto”, forklarer fraud-specialisten fra Sparekassen Kronjylland.

Svindlerne er blevet dygtige, så man skal virkelig være kritisk og holde godt øje, når man handler online eller bliver bedt om at afgive oplysninger.

At så mange er blevet svindlet denne sommer vidner om, at svindlerne både er blevet dygtigere og har skruet markant op for deres aktiviteter. Det får Sparekassen Kronjylland til at advare mod svindeltypen:

”Når du handler på nettet, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du er på en reel webshop. Selvom den ligner en side, du kender, kan det være svindel. Husk derfor at tjekke, om webadressen er den rigtige. Skal du handle på en side, du ikke på forhånd kender, så skal der lidt research til inden - tjek den for eksempel på Trustpilot, hvor du kan se andres erfaringer med siden. Du kan også undersøge, om webshoppen har nogle sociale medier, der ser pålidelige ud – altså at de har flere års historik med indhold, der vedrører de varer, de handler med,” lyder det fra Claus Høegh Poulsen. 

Tillykke, du har vundet et tiny house

Når det kommer til phishing, er der ikke nødvendigvis tale om en webshop, der forsøger at opsnappe dine betalingsoplysninger. Det er typisk falske konkurrencer eller falske betalingsopkrævninger, oplyser Claus:

”De sociale medier er fyldt med falske konkurrencer og falske lodtrækninger om tiny houses, biler og alt muligt andet, der ”foræres væk”. Så har du en dag vundet, så start med at være kritisk. Svindlerne vil typisk bede dig trykke på et link, når du har vundet – det vil man ikke bede om i en ægte konkurrence. Man vil heller ikke bede dig betale et mindre beløb i fragt for en præmie – bliver du bedt om dét, bør dine advarselslamper derfor også blinke”, lyder advarslen fra Claus Høegh Poulsen.

Der ses også mange forsøg på falske betalingsopkrævninger. I slutningen af august var der falske SMS’er og mails i omløb, hvor Nordlys-kunder blev truet med at få lukket for strømmen, hvis de ikke trykkede på et link og straks betalte deres regning:

”Igen er der tale om et link, man ikke skal trykke på. Nordlys sender aldrig selv links ud, hvis man ikke har betalt sin regning”.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye