Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland udsteder Tier 2-kapital

Del

Bekræfter position som en af Danmarks stærkeste udstedere med rekordlavt kreditspænd

Den landsdækkende garantsparekasse, Sparekassen Kronjylland, med hovedsæde i Randers oplever stor interesse for at investere i deres kapital.
Den landsdækkende garantsparekasse, Sparekassen Kronjylland, med hovedsæde i Randers oplever stor interesse for at investere i deres kapital.

Sparekassen Kronjylland har netop udstedt Tier 2 kapital for 350 millioner kroner. Udstedelsen er sket i samarbejde med Nykredit, der i deres opsummering blandt andet skriver, at Sparekassen Kronjylland med udstedelsen bekræfter sin position som en af Danmarks stærkeste udstedere.

Det gør de både med baggrund i den store interesse fra investorerne og det rekordlave kreditspænd, der gav en pris på Cibor6 plus tre procentpoint. Interessen kom både fra danske og internationale investorer.

Udstedelsen skal dels afløse 250 millioner kroner Tier 2 kapital, der bliver indfriet i september, dels understøtte Sparekassens langsigtede kapitalberedskab og vækst.

- Sparekassen vokser med mange nye kunder og øget forretningsomfang, derfor er det også naturligt, at vi tilpasser vores kapitalbase. Vi har en stor overdækning nu, men det er også Sparekassens tilgang at være til den forsigtige side. Det er noget af det, som investorerne kvitterer for, forklarer adm. direktør Klaus Skjødt.

Han takker samtidig Nykredit for et godt samarbejde i forbindelse med udstedelsen.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13.

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye